Metro-nabo på kontanthjælp får 30.000 for støjplage: Troede han

Man kan få kontanthjælp, hvis man ikke har nogen indtægt og ikke har nogen formue. Men er erstatning for støjplagen fra metrobyggeriet en formue? Det mener kommunen

Her er 30.000, der kan forsøde dit støjplagede liv - men hov, du er jo på kontanthjælp, så vi beholder lige de 20.000. Sådan opfører Københavns Kommune sig over for metronaboer - grotesk mener Enhedslisten. (arkivfoto)
Her er 30.000, der kan forsøde dit støjplagede liv - men hov, du er jo på kontanthjælp, så vi beholder lige de 20.000. Sådan opfører Københavns Kommune sig over for metronaboer - grotesk mener Enhedslisten. (arkivfoto)

- Du har formue, der kan dække dit økonomiske behov.

- Vi har vurderet, at du kan forsørge dig selv i en måned og 27 dage.

Sådan skriver Københavns Kommune til en støjplaget borger, der troede han lige havde fået 30.000 kroner i erstatning. Og ifølge Politiken.dk, der har talt med både kommunen og foreningen af metronaboer, er brevet ikke et særsyn. Kontanthjælpsmodtagere kan allernådigst beholde 10.000 kroner, når de kommer til penge - også selv om pengene er beregnet til, at borgerne kan komme lidt væk fra deres støjplagede boliger.

Se også: Kommunen kræver Gittes efterløn

Transport minister Pia Olsen Dyhr kan ikke gøre noget, overborgmester Frank Jensen er ifølge avisen heller ikke til meget hjælp, og Enhedslistens trafikordfører Henning Hyllested kalder sagen grotesk:

- Man må tage sig til hovedet. Kommunen udbetaler gennem Metroselskabet erstatning med den ene hånd og fratager kontanthjælpsmodtagere deres ydelse med den anden, siger Hyllested, men hvad siger du?

Har kontanthjælpsmodtagere ret til at beholde hele deres erstatning?

0 kommentarer
Vis kommentarer