P-bøde for at holde foran egen indkørsel

Pludselig kan Mads E godt forstå hadet til P-vagter. Læs her hvordan en indkørsel, der ikke er en indkørsel, kan koste 510 kroner

- Jeg fik i fredags en p-bøde for at holde foran mit eget hjem(!!) På bøden stod der at jeg holdte ulovligt foran en indkørsel.

Sådan indleder nationens! Mads E et læserbrev til Ekstra Bladet om P-vagt-logik og en indkørsel, der ikke er en indkørsel - men fordi, den har en opkørsel, skal koste ham 510 kroner. Mads' brev fortsætter således:

- Min undren (og mit problem) er at den 'indkørsel''" jeg holdt parkeret foran, for det første er min egen, og for det andet ikke er en indkørsel, da der på ingen måde kan holde en bil. Vi har holdt på den (ulovlige) 'plads' foran den såkaldte indkørsel i over 1 år.

P-vagt indrømmer, men....
- Jeg havde i går en p-vagt ude for at besigtige 'indkørslen' - jeg tilbød ham mine bilnøgler, og bad ham prøve at parkere bilen i vores 'indkørsel', hvortil han sagde at det ikke kunne lade sig gøre og konkluderede at det ikke var en indkørsel.

- Da der er en opkørsel til vores (såkaldte) 'indkørsel', kunne han ikke andet end at fastholde bøden. Han forklarede mig yderligere, at jeg kunne lave en indsigelse og sagen kunne komme for retten - men han frarådede mig det, da han var sikker på at jeg ville tabe sagen.

Pludselig forstår jeg P-vagt-hadet
- Nu står jeg tilbage med en bøde på 510,- som jeg har fået for at holde i vejen for mig selv, foran en indkørsel, som (I nu selv siger) ikke er en indkørsel, og så endda foran mit eget hus. Hvor er det langt ude - hvis jeg havde holdt på kantstenen eller midt ude på vejen havde tingene givet mening - men det her er nærmest komisk.

- Jeg kan pludselig godt forstå hadet til de stakkels udsatte p-vagter som render rundt og deler bøder ud efter jeres (til tider) håbløse regler og love! Pinligt, meningsløst og ikke mindst pisse irriterende. slutter Mads sit brev, men hvad synes du han skal gøre?

Skal han klage - eller æde bøden?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere