Dengang dagpengeperioden var 9 (ni) år

Ny rapport kigger på socialhjælpens historie - og konkluderer at kontanthjælpsreformen vil skabe kaos og fattigdom. Er du klar til flere fattige danskere?

I halvfjerdserne kunen man få dagpenge i ni år - var det bedre? (Foto: Busser)
I halvfjerdserne kunen man få dagpenge i ni år - var det bedre? (Foto: Busser)

- Stort set alle, der bliver ramt af regeringens kontanthjælpsreform vil have under fattigdomsgrænsen. Og tænk lige over, at dem der bliver ramt, stort set kun har folkeskoleuddannelse.

Sådan lyder det fra Per K Larsen, EAPN, der sammen med Finn Kenneth Hansen, CASA-analyse, netop har offentliggjort den første af en række delrapporter om socialhjælp i Danmark.

Kaos og fattigdom
Forfatterne forudser at den kontanthjælpsreform, der netop er trådt i kraft vil skabe kaos og fattigdom. For selv om regeringens mantra om at ungeskal hjælpes i arbejde eller uddannelse, så er der mangel på arbejdspladser, ligesom de uddannelser de ramte unge kan gennemføre, på sigt ikke vil føre til job.

Kommune til 21-årig mor: 5753 kr. er nok til dig



Se kontanthjælpsmodtager græde over nye regler

- Det er jo et fælleseuropæisk problem, og derfor er vi gået sammen med kyndige folk i andre lande, der også skriver deres rapporter, siger Per K. Larsen, der lister fem store problemer med den måde, regeringen har valgt at håndtere arbejdsløsheden på:

Ydelserne begrænses i tid.
Tidsgrænsen for arbejdsløshedsdagpenge der i 1970’erne var 9 år, er i 2013 begrænset til 2 år. Sygedagpenge der oprindeligt varede indtil personen var rask nok til at arbejde igen eller fik førtidspension, er begrænset til 5 måneder hvorefter ydelsen reduceres til kontanthjælp, med enkelte undtagelser, fx personer med livstruende sygdom. Adgangen til førtidspension er stærkt begrænset for alle under 40 år. Aldersgrænsen for efterløn er hævet fra 60 til 62 år og for folkepension fra 65 til 67 år. Begge aldersgrænser vil fremover blive hævet i takt med den stigende levealder.

Kontanthjælpen reduceres for unge.
Unge tibydes en uddannelseshjælp, svarende til SU, dvs. ca. 50 % af kontanthjælpen til andre voksne. Tendensen startede i1980’erne, hvor den omfattede 18 – 19 årige. I 1990’erne blev grænset hævet til 24 år. I 2013 gælder den med få undtagelser for alle under 30 år.

Ydelserne satsreguleres med priser.
Indtil 2013 er de reguleret svarende til lønudviklingen, dog med en vis forsinkelse. Siden starten af 1990’erne har de været reguleret efter en såkaldt sats-regulering, der har bevirket at ydelserne i 2013 er 5 – 6 % mindre, end hvis de havde fulgt lønudviklingen. Satsreguleringen fortsætter, men fra 2014 reguleres ydelserne ikke længere med lønudviklingen, men med prisudviklingen. De politiske argumenter bag er at ydelser skal betale leveomkostninger, medens lønninger skal reflektere overskud og vækst. Resultaterne af de nye regulerings-principper kendes endnu ikke.

Helhedsorienteringen mangler.
Ledige og syge skal hjælpes i arbejde med helhedsorienterede, individuelle handleplaner. Dette er hidtil ikke lykkedes i de 40 år der er gået siden de første kommunalreformer i 1970’erne. Der er gennemført mange projekter, men det er ikke lykkedes at skabe varige strukturer, der støtter en helhedsorientering i det kommunale, sociale arbejde. Måske er der i virkeligheden tale om en basal systemfejl, som ikke kan løses i kommunerne. Forsøget gøres alligevel endnu en gang med den seneste kontanthjælpsreform, som lægger vægt på koordineret sagsbehandling, tværgående teams og lange rehabiliteringsforløb på op til 5 år, styret af kommunerne.

Retssikkerheden mindskes.
Kommunalreformerne skulle øge retssikkerheden for svagt stillede grupper ved at samle alle ydelser hos én myndighed, her kommunen. Men blandingen af rollen som myndighed, der skal sikre borgernes retssikkerhed, med rollen som økonomisk administrator for statens besparelser fører til stadig flere fejl i kommunernes sagsbehandling. Tendensen er at svage borgere får færre og mindre ydelser end de har ret til. Seneste eksempel er en undersøgelse foretaget 2013 af Den Sociale Ankestyrelse som viser at kommunerne på forkert grundlag har frakendt ledige deres kontanthjælp i 95 % af de sager, hvor borgere klagede over sanktioner fra Jobcentrene.

Du kan læse hele rapporten her - og så kan du skrive, om du er enig med forfatterne under artiklen.