TV: Hvorfor ikke bare fjerne dem der siger 'danskersvin'?

Brugerne på et værested for psykisk syge i Korsør er så bange for en gruppe unge, at stedet nu lukker. Men mange forstår ikke, hvorfor ballademagerne ikke bare bliver fjernet fra området

Ali og Laura fra Korsør er trætte af den lille gruppe unge, der laver ballade på Motalavej. Se deres video.
Ali og Laura fra Korsør er trætte af den lille gruppe unge, der laver ballade på Motalavej. Se deres video.

- Jeg forstår ikke hvorfor kommunen vælger at LUKKE stedet - i stedet for at fjerne de 5-6 stykker, der render rundt og laver balladen og uroen.. Det kommer jo til at præge hele Motalavej..

Sådan skriver Catrin S i en af de mere end 1000 Facebook-kommentarer ballademagerne Mafia-gruppen på Motolavej har fået, efter at de har chikaneret cirka 20 brugerne fra værestedet Birkehuset væk fra området, smadret en patruljevogn og kastet sten mod brandfolk.

Kalder os danskersvin

- Vores bus er blevet brændt af, borgere er blevet overfaldet og truet med kniv, franarret penge, og så har trusler og skældsord mod os som danskersvin og lortekommune, også været almindeligt, når vi sad udenfor, sagde brugernes talsmand Henrik Skov til TV2Øst i går, og centerleder for Socialpsykiatrisk Center Slagelse, Eddie Göttsch, bekræfter at situationen havde udviklet sig i en forkert retning.

- Vi synes ikke det er forsvarligt at være i området som situationen er lige nu, så vi lukker midlertidigt ned i Birkehuset, og så tilbyder vi borgerne at bruge vores væresteder i Skælskør og Slagelse.

Se også: Unge rødder: Politiet er bange for os (med 1149 kommentarer)

De unge bestemmer jo faktisk
Men mange Facebook-debattører mener altså, at det er forkert, at det er de psykisk syge, der skal forlade området, mens ballademagerne får lov at blive. Linnet B skriver f.ex.:

- Kan jo ikke være rigtigt! Eller det kan det så åbenbart! Det er jo en kæmpe frustration for de borgere som har behov for dette tilbud. Kender en som har stor nytte af netop dette sted.

- Nu bliver stedet så lukket uden at genetablere et nyt være sted samme dag, det er simpelthen ikke iorden. Folk bliver tabt på gulvet i denne fight. Fordi nogle unge ikke kan tilpasse sig ? Fordi de får lov at bestemme? For det får de jo faktisk lov til.

Det går ud over os alle
To unge Korsør-borgere - Laura Caspersen og Ali Ali Zaeim - er så sure på ballademagerne, at de har lavet videoen du kan se overfor med opfordringen 'Stop med at ødelægge det for andre!. I den siger Ali bl.a:

- Jeg synes det er ærgerligt, at det går ud over os alle - at jeg som indvandrer fra Motalavej skal ses ned på. Det er slet ikke os alle, der opfører sig som de såkaldte bandemedlemmer, siger Ali.

Laura, der lige nu er ved tage pædagogpakken på VUC, siger i dag til nationen!, at hun håber at myndighederne gør noget for at stoppe ballamagerne - f.ex sender dem væk fra kvarteret og på opholdsted. Men hvad mener du?