Kommune til 21-årig mor: 5753 kr. er nok til dig

Hun blev gravid, da hun var 16, fik tæsk af kæresten, og fik sit barn anbragt. Nu er hun 21 og har lige fået besked om, at hun mister sin kontanthjælp og skal på ungeydelse

- Jeg bor alene og har et barn i pleje, derfor får jeg som forsørger ... troede jeg.

- Jeg har nemlig lige fået beskeden om, at de har lavet en fejl, så jeg nu kommer til at miste 6803 kr. før skat. og ryger nu ned på 5753 kr.

- Jeg står derfor og skal fra hus og hjem, har ikke råd til hverken at have min søn eller betale mine regninger. Oveni har jeg 3 måneders opsigelse og har ikke muligheden for at betale min husleje som bare det mindste.

Min lille familie er afhængig af den takst
Sådan skriver 21-årige Christina G, der ikke aner sine levende råd. Hun har ikke haft verdens letteste liv - blev gravid da hun var 16 år, på mødrehjem pga. voldelig daværende kæreste, og seks måneder efter fødslen blev hendes søn fjernet pga. manglende øjenkontakt og de problematikker, som opstod som konsekvens af volden. Nu står hun til at miste over halvdelen af de penge, hun hidtil har modtaget fra kommunen. Det er kontanthjælpsreformen, der rammer og den rammer hårdt hjemme hos Christina:

- Jeg har siden dengang fået forsørger-takst og hele mit liv og mit forsøg på at holde et lille familieliv sammen afhænger af denne takst, som bliver taget fra mig.

- Jeg har døjet med mavesmerter i flere år, jeg er på nuværende tidspunkt til udredning på sygehuset, men dette tager tid, da der er lang ventetid overalt. Nogle dage har jeg så ondt, at jeg ikke engang kan stå op.

Fejler meget, men de siger jeg uddannelsesparat
- Jeg har mange problematikker som følge af længerevarende vold af min ekskæreste. Som følge af volden har jeg været nødt til at tage antidepressiv over flere gange, jeg døjer med trauma, rygsmerter, svage hofter, manglende overskud til hverdagen, periodisk stress/angst.

- På trods af dette er jeg vurderet til at stå som uddannelsesparat, men jeg fik at vide på mødet, at vi i marts måned skal snakke nærmere om, hvad der skal ske og eventuelt ikke stå uddannelseparat inden for fristen efter marts. Så det hele er meget forvirrende og usikkert.

- Jeg modtog i første omgang et brev fra Socialcenteret Aalborg ung den 17. oktober, hvor der står skrevet, at jeg vil pr. 1/1-14 få 11.505 kr. brutto, hvor jeg er vant til at få 13.952 kr. Brutto. Der er en stor nedskæring for mig, men jeg ville kunne få det til at fungere med nød og næppe.

Brev fra kommunen 17. oktober:





- Da jeg så modtog et nyt brev den 28. november, hvori der står, at jeg i stedet for de 11.505 kr., nu vil få 5753 kr., dette vil på ingen måder kunne lade sig gøre, der er ikke engang til min husleje. Så nu må jeg flytte fra hus og hjem, bare for at kunne overleve. Hvad blev der af, at vi er et velfærdssamfund som tager os af de svage og fattige? Dette kommer også til at have en kæmpe betydning for min søn, der er ved at blive udredt for autisme og ADHD.

Nyt brev d. 28. november - vi begik en fejl:





- Jeg ved ikke, hvor jeg skal finde hjælp til at blive i mit hjem og i mit liv?

- Jeg ringede til min sagsbehandler, og hun kunne meddele mig, at dette brev er korrekt. Hun vidste næsten ikke, hvordan hun skulle råde mig og mente selv, at denne kontanthjælpsreform er mere end bare grotesk. Flere af mine bekendtes sagsbehandler mener det samme.

Kære regering, hjælp mig og de andre
- Det eneste min sagsbehandler kunne gøre, var at skrive mig op til kommunale lejligheder, men selv disse er uden for min prisklasse. Jeg forsøgte at få lov til at søge en §34 eller husleje-hjælp, men dette blev afvist.

- Jeg ved ikke, hvad der skal blive af alle os, som ikke længere har et værdigt liv eller hjem, når vi rammer den 1/1-14. Min tiltro til systemet og regeringen er lig med nul. Mit barns moder og mange andre risikerer et liv på niveau med hjemløse, slutter Christina, der håber på, at regeringen snart indser, at det de gør nu, ødelægger de svageste danskere.

Se også: Mette F: Vi må have flere tilbud til svage

Men hvad mener du? Kommunen har fire gange bekræftet, at Christinas ydelse på 5753 kr. er korrekt - og at de endda overvejer at trække hende for børnepenge. Hvad synes du, Christina skal gøre?

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer