Sareens lillesøster: De fremmede må tilpasse sig

Integrationsminister Manu Sareen vil gerne have almindelige danskere til at gøre en indsats for integrationen. Men hans liberale lillesøster Sabeena, Eyvind Vesselbo fra Venstre og ikke mindst nationen! er uenig

Sabeena Sareen er dybt uenig med sin storebror, integrationsministeren, der vil have danskere til at gåre en større indsats for integrationen. (Foto fra Facebook)
Sabeena Sareen er dybt uenig med sin storebror, integrationsministeren, der vil have danskere til at gåre en større indsats for integrationen. (Foto fra Facebook)

- Jeg er træt af danskerne får skylden for den elendige integration og at vi ikke er 'gode nok til at tage os af indvandrerne'.

Sådan skriver nationens! Louise L. om integrationsminister Manu Sareens opfordring til danskerne om at gøre en større indsats for integrationen - og f.ex. fortælle indvandrerforældre i skolen, at det er helt almindeligt, at deltage i forældremøder, lejrskoler og børnefødselsdage.

Jeg integrerer, hvis du sætter prop i
- Hvis jeg skal opdrage på jeres bekvemmelighedsflygtninge Sareen så skal du også love at sætte en prop i fra nu af, skriver Martin M og af de 4533 læsere, der har deltagwet i debatten, er det kun 18 procent, der er klar til at tage bladet fra munden og bakke om integrationen, mens 75 procent svarer nej.

Der går 708.569 elever i danske skoler, og hvis integratione skal lykkes skal forældrene til de elever, der har dansk baggrund, gribe ind når de ser indvandrerforældre, der ikke deltager i forældremøder og sender deres børn på lejrskole. nationen Manu vil have 1000000 nye integrationskonsulenter

Venstres Eyvind Vesselbo kritiserer også ministeren og skriver til nationen!:

- Integrationsminister Manu Sareen udtaler, at det vil forbedre integrationen, hvis danske forældre bare snakker noget mere med indvandrerfamilier. Så vil deres børn nok i højere grad deltage i fødselsdage og feriekoloniophold.

20 år gammel debat
- Så er vi igen tilbage til 80’ernes og 90’ernes integrationsdebat. Det må være længe siden at Manu Sareen har været på besøg i et udsat boligområde. Der er det væsentligste spørgsmål ikke om indvandrerbørnene og de unge deltager i fødselsdage eller feriekoloniophold. Det er helt andre og meget mere alvorligere forhold, der gør sig gældende. Nemlig uromagere og bandekriminalitet med udgangspunkt i normløshed, lyder det fra Vesselbo og fra Liberal Alliances Sabeena Sareen - der er lillesøster til Manu - er der endnu hårdere kritik:

Kære storebror - jeg er dybt uenig
- Min kære storebror, den nyudnævnte integrationsminister Manu Sareen, mindede mig forleden om, hvorfor jeg ikke som ham er medlem af de Radikale. I Berlingske 14.02 gav integrationsministeren således en ordentlig opsang til danskerne, som han ikke synes var gode nok til at 'række hånden ud' mod indvandrere og vise mindretalshensyn. Jeg er dybt uenig, skriver Sabeena således i et indlæg på b.dk, der har fået overskriften:

Skik følge eller land fly
- Når jeg kigger mig omkring, synes jeg tværtimod, at det danske samfund strækker sig ganske meget for at komme indvandrere i møde. I nogle kommunale svømmehaller har man særlige mandefri dage, fordi indvandrerkvinder ikke vil svømme med mænd. Og i flere børnehaver er leverpostej og frikadeller bandlyste, fordi de muslimske børn ikke må spise svinekød.

- Integrationsministerens udtalelser er endnu et eksempel på, hvordan de radikale med deres feel-good fornemmelser helt misforstår, hvad integration går ud på.

- 'Skik følge eller land fly', lyder et godt gammelt ordsprog. Flytter du til et fremmed land, er det din opgave at tilpasse sig det lands regler og normer. Du kan ikke forvente, at det er resten af landets indbyggere, der skal tilpasse sig til dine normer, skriver Manus liberale lillesøster, men hvad siger du?

Er det tilflytterne, der skal finde ud af det hele selv, eller kan man godt forvente at danskerne også gør en indsats?

1 kommentar
Vis kommentarer