Trist ansat begik selvmord: Ond chef skal betale 50.000

Byretten i Östersund har givet to chefer bøder og betinget fængsel, efter at en medarbejder begik selvmord, angiveligt på grund af dårligt arbejdsklima

'- Som gammel firma-læge har man bare lyst til sige: Endelig ...

- Der er så mange latterlige chefer, der gennem årene helt ustraffet har nedbrudt andre mennesker uden den mindste konsekvens.

- Håber virkelig, at landsretten står fast. Så kan vi virkelig få en forandring i svensk arbejdsliv.'

Sådan skriver netdebattøren Berra Borrare på dagensjuridik.se i en kommentar til den dom, byretten i den svenske by Östersund afsagde i går i en sag, hvor to chefer var anklaget for at have brudt arbejdsmiljølovgivningen.

Se også: Syg kultur trives på danske arbejdspladser

De to chefer havde ikke grebet tilstrækkeligt ind, da en 53-årig medarbejder havde klaget over mobning. Tværtimod truede de med fyring, og den deprimerede medarbejder, der havde været ansat som socialsekretær i 30 år, tog derefter sit eget liv.

Selvmordet er en arbejdsskade
'Byretten anser, at cheferne udviste uagtsomhed ved f.eks. ikke at omplacere medarbejderen, ligesom de to chefer udviste ubetænksomhed, da de indledte en afskedigelsessag', skriver dagensjuridik.

'Domstolen, som henviser til oplysninger fra kolleger, læger og psykolog, anser også, at der er en rimelig og meget sandsynlig årsagssammenhæng mellem konfliktsituationen på arbejdspladsen og den 53-åriges depression. Dødsfaldet skal dermed anses som en arbejdsskade', hedder det.

Men hvad mener du om dommen? Kan selvmord være chefens skyld?

0 kommentarer
Vis kommentarer