Nyt politiværktøj til borgere: Giv naboen en fartbøde

Synes du dine naboer kører for hurtigt? Så kan du fra 1. april bestille en fotovogn eller en fartfælde.

Hvis du bor i Sydsjællands og Lolland Falsters politikreds kan du fra 1. april booke en personlig fartfælde. (arkivfoto: Jan Sommer)
Hvis du bor i Sydsjællands og Lolland Falsters politikreds kan du fra 1. april booke en personlig fartfælde. (arkivfoto: Jan Sommer)

Google-kortet gik ned, da læserne i september kunne komme med forslag til, hvor politiets 500 stærekasser skulle stå. Mere end 25.000 læsere kom med deres bud - og en af dem, der fulgte med og bemærkede, hvor ivrige danskerne var for at få indflydelse på, hvor politiet skal udføre fartkontroller, var vicepolitiinspektør Erik Mather fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Se også: Fartbøder: Derfor skal stærekasserne stå netop her

- Ja, jeg lagde mærke til det på nationen!, siger Erik Mather, der nu kan tilbyde borgerne i hans politikreds noget. der er næsten ligeså godt som et fast monteret stærekasse.

Her ville nationen! have stærekasser:

Fra 1. april får alle nemlig mulighed for via hjemmesiden bestilenfærdselkontrol.dk at - som navnet antyder - bestille et besøg af et fartkamera. Så har man en nabo, der ræser rundt på vejen, kan man altså få politiets hjælp til at knalde ham.

Vi kommer inden for 3 uger
- Vi gennemgår hver enkelt bestilling, og ind i mellem vil vi sikkert skrive tilbage til enkelte borgere, om at vi har vurderet, at der ikke umiddelbart er tegn på, at det bestilte sted skulle være belastet med generende færdsel.

- Men som udgangspunkt forsøger vi at imødekomme alle bestillinger, siger Erik Mather, og lover at politiet komemr inden for tre uger.

Hvad siger du? Kunne du tænke dig at bestille en fartkontrol?

Politiets hastigheds- og færdselskontroller har ifølge politidirektør Lene Frank været udsat for en del kritik, hvor politiets kontroller på vejene mere opfattes som en pengemaskine eller en meningsløs måde at opnå mål - frem for en trafiksikkerhedsmæssig ordning.

- Vi vil gerne vise, at vi er et politi, som ikke blot laver færdselskontrol på skrømt, men rent faktisk på steder, hvor også borgeren synes, der er behov for det. Samtidig får vi med det nye system et kvalificeret input fra borgerne, der kan bruges i vores generelle analyser af færdselsområdet. Derfor håber vi, at inddragelsen af borgerne i vurderingen af, hvor vi kontrollerer færdslen, på den ene side vil gøre vores kontroller endnu mere relevante og kvalificerede, og på den anden side skabe en bedre forståelse for vores færdselskontroller, siger Lene Frank.

Men kender du en, der fortjener at blive knaldet for at køre hurtigt?

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere