Özlem Cekic: Mange tror jeg går uden BH

SFs ligestillingsordfører bestemmer over sit eget liv og klæder sig, som hun vil. Og derfor synes hun, andre kvinder skal have lov til at gå med tørklæde

- Jeg er en venstreorienteret feminist, der går med BH, og jeg er også en muslim, der går med løst hår; selvom mange mennesker er af den opfattelse, at venstreorienterede feminister har smidt BH’en og at muslimske kvinder går med tørklæde.

- Jeg vil til enhver tid kæmpe for retten til at klæde sig som man vil og bestemme over sit eget liv.

Sådan skriver SFs ligestillings ordfører Özlem Cekic på sin Facebook i et længere indlæg i anledning af hendes nye børnebog Ayses Røde Tørklæde. Bogen handler om, hvorfor Ayse en dag kommer i skole med tørklæde på, og om de reaktioner hun møder.

Veninderne undrer sig højlydt og klasselæreren indkalder bekymret Ayses forældre til samtale på skolen... og Cekic - som altså personligt har truffet to selvstændige beklædningsvalg - skriver videre, at det er snæversynet at tro, at man kan komme kvindeundertrykkelsen til livs ved at forbyde tørklæder flere steder i samfundet.

Ældre indvandrer til ung indvandrer: Derfor kan ingen lide dig

Nogle er undertrykte - og nogle vælger det selv
Hun anerkender, at nogle kvinder med tørklæde lever i kvindeundertrykkende miljøer med social kontrol, men spørger om tørklædemodstandere så lige så ærligt vil anerkende, at tørklædet også kan betyde frihed for de kvinder, der rent faktisk vælger det til af egen fri vilje.

- Når man symbolsk prøver at trække tørklædet af de kvinder, der selv har valgt det, ved bedrevidende at sige, at de er undertrykte, så er man jo selv med til at undertrykke kvindernes frihed til at klæde sig, som de vil, skriver Cekic og Dorthe N, som har skrevet en af de 257 kommentarer, er en af dem, der synes, hun har en pointe:

- Godt brølet! En beklædningsgenstand er hvad den er - til at tage af og på.

Tørklædepiger vandt over Bilka, Netto og Føtex

Tørklæder er smukke
Lis S forstår slet ikke at diskussionen om tørklæde nu skal tages op igen, igen og igen.
- Jeg beundrer tørklæder !! De kan være SÅ smukke !! Hvad med tatoveringer , piercing og andre eksperimenter ! Men ofte ser jeg det slet ikke. Hættetrøjer, sjove huer osv.

Jørgen M. N. - som beskriver sig selv som venstreorienteret - er dog ikke enig med Özlem:

Forstår ikke kærligheden til islam
- Har aldrig forstået venstrefløjens uigengældte kærlighed til Islam. Det er en totalitær religion, der mangler et par hundrede års reformation.

Og Michael S. kommer med opfordring:

- Smid tørklædet og kom ind i dette årtusind. Islam er kun for kvindeundertrykkelse.

Hvad mener du? Er tørklæde et frit valg?