Ingen vil have Ozan: Gulay siger ta' ham

Hvad gør man, hvis man ikke kan få en praktikplads - og synes man har prøvet alt. Ja, Ozan har fået en sød pige til at anbefale ham.

- Det kan altså ikke være rigtigt, at vi er kommet så langt ned

- Jeg har så meget ondt af mig og mennesker som ligger i det samme problem som mig.

Sådan skriver 23-årige Ozan Can Ozan, der kommer fra Tyrkiet, bor i Høje Taastrup, om den kamp for en elev- eller læreplads han har kæmpet forgæves siden han blev færdig som FTP-elev på Film & Tv Produktions-skolen i 2011. Han er dermed en af de mere end 10.000 unge, der mangler læreplads - men han synes han har gjort alt.

- Jeg har søgt og søgt i hele Danmark, og jeg har aldrig givet op.

- Jeg har taget ud til produktionerne personligt, jeg har søgt ved at sende emails til produktionerne og jeg har ringet - men har aldrig fået en læreplads eller elevplads.

- Jeg har overvejet det enormt meget, at forlade Danmark inden for de næste 2-3 år. Slet ikke fordi jeg er så meget for det, men mere fordi jeg gerne vil videre i mit liv og findet mit drømmejob i udlandet.

- Jeg vil så meget gerne have hjælp fra jer, skriver Ozan, der har lavet en video om sit problem - og nu også har fået en veninde til at anbefale ham.

- Jeg støtter Ozan. Ta' ham, siger Gulay, der også er 23 og fra Tyrkiet.

Men hvad siger du? Kan det være rigtigt at det er så svært at finde elevplads, at man skal have sine veninder til at anbefale én?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen