Elev til larme-elever: Hold nu kæft så vi kan lære

Danske skoleelever klar sig kun middelmådigt sammenlignet med elever i andre lande - selv om udgifterne er i top. En skoleelev og en studievejleder peger på at 'larm' er skyld i dårlige resultater

- Jeg har i de seneste 10 år haft mulighed for at besøge skoler i en lang række europæiske lande og selvfølgelig i Danmark. Blandt andet i så forskellige lande som Sverige, Tyrkiet, Finland, Tjekkiet, Norge, Polen, Spanien, USA og Canada.

Ingen andre steder er der så meget larm
- Ingen andre steder oplever man så meget larm, stress, rastløshed og uro blandt elever på skolerne som i Danmark.

- Og det er uanset, om man kommer i klasseværelserne, på gangene, i kantinen, på idrætspladsen eller i skolegården. Ligesom at undersøgelser gang på gang har dokumenteret at elever og lærere - og frem for alt undervisningen - er voldsomt generet at støj, uro og rastløshed i klasserne på mange danske skoler.

Sådan skriver studievejleder Jan Andreasen på politiken.dk i et indlæg han har givet overskriften 'Danske folkeskoleelever er små adrenalinjunkier'. Og studievejlederen er ikke den eneste, der i disse Pisa-tider peger på at støjniveauet i den danske folkeskole er ødelæggende for indlæringen.

Se også: Mor og far: Derfor går opdragelsen galt for andre forældre



Se også: Har glemt 'disciplin' i ny skoleplan

Hans L, en af Danmarks 1.000.000 skoleelev-forældrene, synes det er fint, at nogen peger på støjproblemet:

- Jeg tror, at vi er en hel del forældre, der kunne have fortalt det for mange år siden. Dårligt uddannede lærere, slap disciplin (om nogen overhovedet), støj- og urohelvede i klasserne. Manglende konsekvens, ingen sanktioner.

15-årig: Lærer kan ikke få os til at holde mund
- Tingenes dårlige tilstand kan forandres, men det vil tage tid, og der vil være skrig og skrål fra den gruppe af lærere, der bare synes, at vi skal have det hyggeligt. Til gengæld vil der nok være opbakning fra de lærere der ønsker, at børnene skal få noget ud af skolen og blive velforberedte til videre uddannelser, skriver Hans og Thanu P, der går i 9. klasse på Amager Fælles Skole, tror på at ro i klassen vil betyde mere for indlæringen end flere timer:

- Det er svært for en enkelt lærer at få en hel klasse til at holde mund. Der er meget uro, siger Thanu, men hvad siger du?

Skal der støjmålere ind i klasseværelserne? Og hvad skal man gøre med de elever, der larmer?

0 kommentarer
Vis kommentarer