Messerschmidt: EU-penge til unge arbejdsløse – i Tyrkiet!

Morten Messerschmidt, DF, og Christel Schaldemose, Socialdemokraterne, varmer op til EU-parlamentsvalget. I et debat-maraton - 42 indlæg i alt - skriver de hveranden dag frem til valgdagen her på nationen!

Der må være grænser for tosse-godhed, men ikke i EU.

Her har vi 6-7 millioner unge arbejdsløse under 25 år. 62 procent unge arbejdsløse i Grækenland og 56 procent i Spanien. Unge euro-flygtninge udvandrer fra Portugal og Spanien til Angola og Argentina.

EU vil nu bruge 60 milliarder kroner de næste par år på at få unge i arbejde. Det bliver det sædvanlige socialdemokratiske og bureaukratiske tilskudspjat og tidsfordriv, mest til glæde for konsulenter og kursusmagere.

Men hvorfor giver EU samtidig 180 millioner kroner til ”projekter” for unge arbejdsløse i Tyrkiet?

Tyrkiet har haft en vækst på 5-8 procent i en halv snes år, mens EU's økonomi lider af muskelsvind. Alligevel spiller EU flottenheimer i Tyrkiet med vores penge. Det sker nemlig med programmet under koden PYE II/EuropeAid/133936/M/ACT/TR.

EU-politikerne fra S, SF til K og V vil forklare dig, at det er for at gøre Tyrkiet klar til at blive medlem af EU. Men det er en fantasi, som europæerne slet ikke vil have gjort til virkelighed, og som tyrkerne har selv opgivet det! Så kan vi ikke få lov at bruge pengene på vores egne unge arbejdsløse i Danmark? Nix, siger de i Bruxelles, for de ved altid bedst.

Christel Schaldemose skriver videre om EU-politik i morgen - og så kan du hver dag frem til Europa-parlamentsvalget d. 25. maj følge de to EU-politikere her på nationen!

Se også: Schaldemose: Bedre behandling af depression går via EU



Se også: Messerschmidt: Hvis vi giver dem lillefingeren ...



Se også: Schaldemose: Lindø rejser sig med hjælp fra EU



Se også: Messerschmidt: Portugals meningsløse motorveje

0 kommentarer
Vis kommentarer