Trussel på Facebook: Det får Thorning i hovedet 1. maj

Regeringen har 234 millioner til spin - vi har 800 fløjter. Sådan skriver aktivisterne bag 'Her er oprøret' på facebook om den 1. maj-protest, de er ved at stable på benene

Fra Facebook-gruppen 'Her er oprøret'
Fra Facebook-gruppen 'Her er oprøret'

- Den 'røde' regering fører en blå politik, og har intet at gøre på talerstolen til arbejdernes internationale kampdag.

- Lærerlockout, salg af DONG og Nets, nedskæringer på SU'en, løndumping, dagpengeforringelser, ydmygende kontanthjælpsreformer og skattelettelser til de rigeste er bare nogle af de eksempler på det ekstreme svigt, vi har oplevet fra Helle Thornings regering.

Sådan skriver folkene bag 'Her er oprøret, overdøv Helle, genindtag taletiden' om den larme-protest, der skal foregå i Fælledparken når Helle Thorning skal tale 1. maj - og som foreløbig har fået 389 tilmeldinger.

Se arrangementet her.

Bliv væk Helle, det er for arbejdere
- Verden over er der protester og oprør, fordi regeringer tjener arbejdergivernes økonomiske interesser frem for at tjene befolkningens interesser.

- Helle Thornings regering er ikke anderledes, lyder det videre i indkaldelsen, der er rettet mod alle arbejdsløse akademikere, forkælede studerende, løndumpede arbejdere, fornærmede nyfattige, forrådte folkeskolelærere og fælles forsørgere.

Se også: Perfekt kombi: 1. maj og tilbud på æg i Fakta


Fra Facebook-gruppen 'Her er oprøret'

Vi har ikke fløjter nok, så improviser
- Alle kan være med. Bare man dukker op, og larmer imod regeringens arbejderfjendske politik under Helle Thornings tale. Vi deler mange fløjter ud, men vi har ikke nok til alle dem, der er utilfredse over regeringens politik, så tag gerne selv nogle med eller improviser noget andet larm, skriver arrangørerne, og skal man tro Annie Tommerup Hey kan Helle vente sig larm fra den helt store megafon:

- Man har jo en svigersøn, som sælger sådan noget larm. Fuck hun skal ydmyges, skriver Annie, og Kim R S fortsætter:

- Jeg har også en megafon jeg vil tage med

Men hvad mener du? Er det klogt at larme, når socialdemokratiets formand holder 1. maj tale?

Sådan så det ud sidste år i Ålborg. (Foto: Rene Schütze)



0 kommentarer
Vis kommentarer