Boligbombe: Skal husejere have lov at slippe for afdrag?

Mere end halvdelen af danske boligejeres realkreditlån er afdragsfrie - og når der skal betales afdrag, kan det udløse en negativ kædereaktion, der kan blive rigtig alvorlig for hele Danmarks økonomi

'Der er noget råddent i Danmark'

Sådan nogenlunde kan man oversætte overskriften på en artikel i det anerkendte magasin The Economist, der handler om den måde vi danskere har finansieret vores boliger.

Læs Danish mortgages, Something rotten

Det rådne handler om, at vi danskere har en høj boliggæld og at mere end halvdelen fg boligejere har afdragsfrie lån, samtidig med at vores penge er låst fast i store pensionsopsparinger.





Den kombination betyder i følge The Economist, at boligmarkedet måske vil blive hårdt ramt, når den afdragsfrie periode ophører, fordi ikke har råd til at betale afdragene

Se også: 27.000 risikerer seksdobling af afdrag

- Jeg er helt ny på det danske boligmarked, og det overraskede også mig, at det er helt almindeligt at købe fast ejendom og kun betale renter.

- Folk er i landet er vist vant til at købe ting på kredit, frem for at spare op indtil de kan betale tingene kontant, skriver Economist-debatørren Spicy Queen, der ikke mener situationen er holdbar.

Og Hans Skifter Andersen, som er professor ved Aalborg Universitets afdeling for by, bolig og ejendom, er enig i, at de mange afdragsfrie lån kan føre til en uholdbar økonomi for hele landet. Når danskerne skal til at afdrage på lånene, bliver der færre penge til forbrug, og derfor har de høje lån også har en betydning for den generelle udvikling i den danske økonomi.

- Man kan løse problemet, hvis man forlænger afdragsfriheden. I hvert fald til det generelt går bedre i den danske økonomi, siger Hans Skifter Andersen, til jp.dk.

Men hvad mener du om at boligejere, der har valgt et lån uden afdrag i f.ex. 10 år, skal slippe for at betale afdrag i en periode?

0 kommentarer
Vis kommentarer