Messerschmidt: EU's røde baronesse

Morten Messerschmidt, DF, og Christel Schaldemose, Socialdemokraterne, varmer op til EU-parlamentsvalget. I et debat-maraton - 42 indlæg i alt - skriver de hveranden dag frem til valgdagen her på nationen!

Hvorfor skal vi betale verdens højeste politiker-gager for uduelige pampere, som ender i EU, fordi de hverken kan vælges eller bruges i deres egne lande - og som vi bagefter ikke har en chance for at afsætte? Men sådan er det i EU.

Catherine Ashton blev EU's første 'Høje Repræsentant for Udenrigsanliggender' i 2009. Ikke, fordi hun som Connie Hedegaard har hjerne og er populær i sit hjemland, tværtimod: hun fik posten, fordi hun var uskadelig.

I Storbritannien har hun en fortid som naiv fredsaktivist. Og den kombination - fredsaktivist, socialdemokrat, kvinde - fik premierminister Tony Blair til at udpege hende til det britiske overhus, og således blev hun baronesse.

Men ingen britisk vælger eller EU-borger, havde nogen sinde hørt om hende, set hende og slet ikke valgt hende til noget som helst.

Ingen tager i dag Catherine Ashton alvorligt, hverken i eller uden for EU. For nylig kvajede hun sig ved med et dumt grin at gå rundt i demonstrationstog i Kiev i stedet for at opføre sig dipolomatisk korrekt. Hun er regnet for at være snoskforvirret og doven. Alligevel indkasserer hun 3 millioner kroner om året i grundløn. Hertil kommer utallige 'frynser'.

Når baronesse Ashton stopper som udenrigsminister, får hun 585.000 kroner om året i pension resten af livet. Og dertil over 4 millioner kroner til flytteudgifter og i gyldent håndtryk.

Christel Schaldemose skriver videre om EU-politik i morgen - og så kan du hver dag frem til Europa-parlamentsvalget d. 25. maj følge de to EU-politikere her på nationen!

Se også: Schaldemose: EU støtter billigere strøm fra havmøller



Se også: Messerschmidt: Danmark er forbrydernes slaraffenland



Se også: Schaldemose: Lindø rejser sig med hjælp fra EU



Se også: Messerschmidt: Vi har to domstole på nakken



Se også: Schaldemose: EU tager fedmeproblemet alvorligt



Se også: Messerschmidt: EU-penge til unge arbejdsløse – i Tyrkiet!



Se også: Schaldemose: Kræftgåden kan løses gennem EU-penge



Se også: Messerschmidt: Portugals meningsløse motorveje



Se også: Schaldemose: Danske studerende bliver bedre af EU



Se også: Messerschmidt: Hvad skal vi med kvinder, de er bare til besvær



Se også: Schaldemose: Bedre behandling af depression går via EU



Se også: Messerschmidt: Hvis vi giver dem lillefingeren ...

0 kommentarer
Vis kommentarer