Angreb naboen: Dit wifi giver mig hovedpine

En ældre herre fra byen Moss i Norge skal betale en bøde på 10.000 kroner fordi han angreb sin nabo. Voldsmanden mener han lider af elektrohypersensitivitet (EHS)

De fleste af den nu dømte mands naboer var søde, rare og forstående, og gik med til kun at bruge kabelløsninger til deres computere.

Men én af naboerne mente ikke, at det var hans problem, at andre fik susen for ørerne og hovedpine af det trådløse netværk, der var installeret i huset, og derfor endte det med skub og tumult, da de stridende parter stødte ind i hinanden i november sidste år.

Diagnosen findes ikke endnu
Det skriver moss-avis.no, der kan fortælle at den dømte - der nu har fået besøgsforbud og skal betale 10.000 kroner i bøde for legemskrænkelse - igennem flere år, har hævdet, at han lider af elektrohypersensitivitet (EHS).

EHS er ifølge Lars Klæboe fra Statens strålevern ikke anerkendt som diagnose, da der ikke er fundet sammenhæng mellem stråling fra trådløse netværk og de symptomer den dømte mand lider af, men hvad mener du?

Tror du man kan blive syg af naboens trådløse netværk?

2 kommentarer
Vis kommentarer