Fløjteaktivist får undskyldning - og lov til at fløjte

Fredsmøde: LO sagde undskyld for at have opfordret tillidsfolk til at bruge muskler mod fløjteaktivisterne - og aktivisterne lovede at stille sig bagerst på torsdag

- På mødet med LO nåede vi frem til en fælles forståelse for at give så mange som muligt en chance for at få deres protester hørt og derudover sikre, at alle får en god oplevelse i Fælledparken.

Vi får ikke bank
- LO valgte derfor også at indlede mødet med undskyldninger for den konflikt mellem deltagerne i vores protest og fagforeningsmedlemmer, som de var med til at optrappe i medierne i sidste uge.

Se også: Efter trusler om tæsk: Fløjte-aktivister til fredsmøde

- Vi har indkaldt til en fredelig protest, og LO lovede på mødet at præcisere overfor deres medlemmer, at de ikke ønsker hverken trusler eller vold imod os.

Sådan skriver de syv initiativtagere til den fløjte-protest, der blev lanceret mod Helle Thorning i sidste uge, efter dagens 'fredsmøde' med LO.

Se også: Trussel på Facebook: Det får Thorning i hovedet 1. maj



Se også: LO frygter slagsmål i Fælledparken under Thornings tale

- Vi mødes ved Pavillonen og deler fløjter ud kl 13:15.

- Derefter vil vi samlet gå så tæt på scenen, som vi kan komme uden at skubbe til de regeringsstøtter, der ønsker at vise opbakning til regeringen og dens angreb på arbejderbevægelsen.

- Der vil vi sammen fløjte i protest mod regeringen, skriver gruppen videre på den Facebook-side, der lige nu har opbakning fra 908 danskere.

Til DR.dk siger Peter Kay Mortensen, at aktivisterne har lovet at stille sig nede bagved - og fløjte en lille smule.

Hvad tror du? Bliver der ballade når fløjterne kommer frem i Fælledparken?



0 kommentarer
Vis kommentarer