Træt af bøf og champagne: Giver mad til hjemløs

I kølvandet på de i øjeblikket mange bøf, champagne og hop-i-vandet-'nominations' har Stefano lavet en ny slags. Og med foreløbig 7000 Facebook-delinger ser det ud til at han han ramt noget med sine tanker for andrer

- Du er for nice...

Sådan skriver Jesper J om den lille nominerings-video Stefano har lagt på nettet for er par dage siden.

- Det dér er fandme go' stil!!, skriver Mia K og Kenneth H jubler også:

- Det er SÅ fedt Stefano. Du er en god mand, og DET der, er værd at nominere folk til!





Gør sommeren smuk for andre
Stefano skriver om sin uselviske nominering, hvor han donerer friske jordbær, nybagte flutes, nyt undertøj og et liggeunderlag til en hjemløs, at han er 'træt af fis'. Og han fortæller i videoen som du kan se ovenfor, at hvis folk har så mange penge, at de kan bruge dem på dyre ting som restaurantbesøg og champagne, så skulle de hellere bruge dem på at gøre livet lettere, for dem der har det svært:

- Den sidste måned har min Facebook Wall været fyldt med fis om at man skal hoppe i vandet for ellers skylder man en tur på Mash, champagne eller vilde byture..

- Jeg vælger nu at dreje den rundt og nominerer Søren T., Andreas T., Christian L, Thomas H., og Jesper K. til at gøre noget dejligt for dem der virkelig har brug for det!

- I har 48 timer til at gøre sommeren lidt smukkere for dem der ik selv kan . Ellers skylder i ikke en skid andet end et kæmpe knus, skrev Stefano d. 4. maj, og hvis du har kendskab til, at nogen af dem har taget nomineringen til sig, så skriv en kommentar.

Hvad er den bedste - og værste - nominering du har fået?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere