Føtex bekræfter sag: Snød Lotto-kunde for gevinst

Det er ikke pengene, det er princippet. Håber i vil hjælpe til at dele dette, skriver Steffen der blev snydt for sin Lotto-gevinst i Føtes i dag. Føtex har suspenderet kioskmand og sat intern revision på sagen.

Steffen så i et glimt, at han havde vunder 171 kroner, da han fik tjekket Lotto-kuponer her til formiddag. Men kioskmanden i Føtex afviste, og så blev Steffen harm. (Foto: privat og Finn Frandsen)
Steffen så i et glimt, at han havde vunder 171 kroner, da han fik tjekket Lotto-kuponer her til formiddag. Men kioskmanden i Føtex afviste, og så blev Steffen harm. (Foto: privat og Finn Frandsen)

- Hej nationen!, Jeg skriver denne mail i håb om at I vil lade andre læse dette, sådan at de bliver mere opmærksomme og ikke bliver snydt.

- Jeg købte onsdag d. 21/05-2014 en onsdagslotto, med tilhørende onsdags joker. Jeg fik i alt 2 kuponer. (det skal siges at kuponerne ikke blev købt i Føtex).

- I dag d. 23/05-2014, efter at have handlet i Føtex på Nørrebro, ved Nørrebro st. går jeg hen til den kiosk som ligger i Føtex, for at få mine kuponer tjekket. (Jeg tænkte at jeg lige så godt kunne få dem tjekket her).

Se også: 80-årig vandt 734.000: Kioskejer snød og gav ham 14.000

Det er princippet
Sådan indleder nationens! Steffen H et brev han har givet overskriften 'Snydt i kiosk i Føtex på Nørrebro'. Steffen er nemlig helt harm over den måde, kioskpersonalet i Føtex forsøgte at snyde ham for sin gevinst på. Det er ikke så meget pengene som princippet, 'der er ingen som skal prøve at snyde', det handler om for Steffen. Og han håber derfor at nationen! vil læse med, og for fremtiden være ekstra opmærksomme, når de før tjekke Lotto-kuponer. Steffens beretning fortsætter således:

- Foran mig står en kunde, og jeg bruger ventetiden på at tage mine 2 kuponer op, og giver dem til herren som står i kiosken.

Hov, havde jeg vundet
- Idet han tjekker første kupon, siger jeg at jeg ønsker en kupon til Lotto lørdag. Samtidig kan jeg på skærmen som vender ud mod mig følge med i om der er gevinst. I et split sekund popper der en rød tekst op med 171 kr. men forsvinder lige så hurtigt igen.

- Han tjekker derved min kupon nr. 2, og udsteder en Lotto til lørdag.

- Jeg får stukket den nye Lotto til lørdag i hånden, samt en kvittering på at der ikke var gevinst på min onsdags Lotto. Men den er han hurtig til at smide ud. Jeg betaler 50 kr. for den nye Lotto.

Hvad skete der lige dér?
- Jeg stiller mig herefter til siden og tænker hele situationen igennem, hvorefter jeg henvender mig til herren bag kiosken og siger at jeg gerne vil se kvittering fra min onsdags Lotto.

- Den finder han hurtigt i skraldespanden, hvorefter jeg spørger om min kvittering på min onsdags Joker. Han siger så, at han aldrig havde fået 2 kuponer, og jeg kun havde givet ham den ene kupon. Jeg står og kigger rundt og får endda lov til at kigge over disken, for at se om den skulle være der.

- Der går ca 4-5 min hvor vi står og snakker frem og tilbage omkring at jeg var 100 % sikker på, at have givet ham 2 kuponer. Han nægter stadigvæk, hvorefter jeg tager kvitteringen fra min onsdags lotto og går.

Jeg havde ret - der var to kuponer
- På vej ud henvender jeg mig i informationen og spørger vedkommende som står der, om hun kunne hjælpe mig. Jeg forklarer situationen for hende og hun kigger derefter på overvågnings billederne igennem fra kiosken.

- Ganske rigtigt - Jeg havde givet ham 2 kuponer, og efter at han kørt den første igennem, hvor der var gevinst - havde han hurtigt slettet den på maskinen og gemt kuponen ved siden af, så man ikke kan se den ude fra kundernes synsvinkel.

- Hun går herefter hen til kiosken og taler med ham, hvorefter hun kommer tilbage uden min kvittering. Det viser sig på overvågnings billederne at han bagefter gemmer den væk. Hun finder den dog til sidst og jeg får mine 171 kr.

Se også: Kiosk-ansat stjal milliongevinst

Tak fordi du opdagede du blev snydt
- Hun siger at tak fordi jeg var opmærksom, og siger at det vil koste ham en samtale!!!! Samtale - er dette ikke fyringsgrundlag???

- Jeg er helt harm indeni. Tænk at man som almindelig borger i DK, skal være så opmærksom. Hvor er folks moral og etik henne???

- Tænk på hvor mange mennesker han kan have snydt, hvis de ikke har været opmærksom på den skærm, hvor teksten popper op med gevinst, slutter Steffen sit brev, der har skabt en del opstandelse hos varehuschefen på Nørrebro og i hovedkontoret i Århus.

Vi skal nok tage den til politiet
- Jeg kan bekræfte, at der er sag, og at Føtex Nørrebro har suspenderet en medarbejder her til formiddag.

- Vi har nu sat intern revision på, så vi kan få opklaret det her til bunds, og jeg gerne understrege at vi tager det meget alvorligt.

- Det er totalt uacceptabelt, hvis det er foregået som kunden beskriver det, og vi skal nok tage det videre til politiet.

- Folk skal vide, at de trygt kan stole på Føtex, siger Mads Hvitved Grand fra Dansk Supermarked til nationen!

Hvad siger du? Stoler du på din kioskmand, når han tjekker dine lottekuponer?

3 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere