Derfor bliver du hidsig hos sagsbehandleren

Når man er presset, kan man miste besindelsen. Erik Huigen fra Tænketanken Landsforeningen Lediges Vilkår skriver om samtalen med sagsbehandleren - der jo også er presset

- Det er altid ønskeligt, at man taler ordentligt til hinanden, og udviser respekt for andre – især hvis man gerne vil opnå noget. Det er indlysende for de fleste.

- Alligevel kan mennesker komme i situationer, hvor man føler sig nedværdigende behandlet og hvor man er så personligt involveret, at man mister besindelsen i ren desperation og afmagt.

- Mange ledige kender til sådanne situationer, hvor man bliver indkaldt til endnu et møde på jobcentret, hvor man endnu en gang skal forklare sin håbløse situation overfor endnu en ny sagsbehandler. En gang i mellem kommer man til at sige noget dumt…

Kommune til 21-årig mor: 5753 kr. er nok til dig



Mister kontanthjælp: Paniske piger vil lave pornofilm



Se kontanthjælpsmodtager græde over nye regler

Borgeren føler sig ikke hørt
Sådan skriver Erik Huigen i et læserbrev til Ekstra Bladet, om de frustrationer folk i nød kan få, når de møder systemet. Mange har - også på nationen! - fortalt om de problemer, de har fået på grund af de nye regler om kontanthjælp. Erik Huigen, der er er med i Tænketanken Landsforeningen Lediges Vilkår,

- Det er ubehageligt for begge partere. Borgeren føler sig ikke respekteret eller hørt, og socialrådgiveren oplever et stigende arbejdspres med krav om resultater og besparelser hængende over hovedet. Majbrit Berlau, formand for socialrådgiverne skriver f.ex. på Facebook:

'Alle skal mødes med respekt og i en ordentlige tone. Særligt beskæftigelses lovgivningen har vi over de sidste ti år set at det er lagt an til standardiseret indsats, med meget lidt indflydelse fra borgerne selv og heller ikke fagligheden. Og en del kommuner har også været meget konsekvente i deres nedskæringer'.

Sagsbehandlere mangler faglighed
- Der er mange, der kan genkende den virkelighed. Begge partere oplever altså tab af indflydelse.

- Den ledige borger er trængt på økonomien og står i en sårbar situation. Det er aldrig rart at stå uden for arbejdsmarkedet, uden et job, der er med til at give én en identitet og et økonomisk livsgrundlag. Mange af de nye lovkrav opleves som meningsløse overgreb på ens personlige frihed.



- Sagsbehandleren kan nemt stirre sig blind på de produktionskrav, der kommer oven fra. Men der skal ikke meget ”skrankepavementalitet” til for at tænde lunten i et system, hvor arbejdsvilkårene forringes i takt med de økonomiske besparelser. Det stiller netop store krav til fagligheden, at navigere mellem paragrafferne og samtidig vise et menneskeligt ansigt til de ofte desperate mennesker, der er pålagt at møde frem.

- Derfor virker det mærkeligt, at flere og flere sagsbehandlere ikke har den nødvendige uddannelse og psykologiske indsigt til at møde deres klienter med den fornødne respekt. Majbrit Berlau er udmærket klar over denne problemstilling. Hun skriver blandt andet:

Lovgivningens skyld
- 'Når jeg skriver, at jeg mener der er lovgivningen der er med til at skabe rammerne for mødet, så skyldes det at vores erfaring er at det er alt afgørende om man reelt oplever at have indflydelse på eget liv. Og har man ikke det, fordi loven kun åbner for meget få indsatser, ja, så har dialogen allerede ringe rammer fordi inddragelsen er blevet minimal og dermed friheden til påvirke eget liv. Den hårde tone går begge veje i det offentlige'.

- Det hele ville være meget lettere, hvis der var råd til at uddanne og ansætte tilstrækkeligt veluddannede socialrådgivere og give borgerne den hjælp, de har krav på. Men sådan er det ikke længere. Det er også en selvpåført, offentlig byrde at kontrollere, administrere og aktivere så mange mennesker.

Tolv gode regler når man vil begå socialbedrageri

Giv folk et job
- Det var givetvis billigere for samfundet, blot at tilbyde de ledige et job med en overenskomstmæssig løn, svarende til det antal timer, deres offentlige ydelse berettiger til. Men det er en politisk beslutning.

- Indtil videre forringes situationen - for begge partere - ved hver ny paragraf, der varsler endnu en stramning.

- I en tid, hvor Carsten Koch udvalget anbefaler en bedre offentlig service over for virksomhederne, må det være mindst lige så påkrævet, at forlange noget lignende over for de sagesløse borgere, der er tvunget til at møde frem til offentlig kontrol, med alt hvad det indebærer.

- Som om det ikke var nok at miste sit job, så skal man tilmed fratages sin selvbestemmelsesret, ret til privatliv og ret til en værdig behandling.

Mange sagsbehandlere kæmper
- Det kan man ikke klandre den enkelte sagsbehandler for, for mange gør en ihærdig indsats, på trods af urimelige arbejdsvilkår. Der vil altid være nogen, der ikke magter opgaverne, eller blot ikke egner sig til at arbejde med socialt udsatte mennesker, men det er ingen undskyldning for at lade sin vrede gå ud over dem.

- De risikerer at blive fyret, og ende på 'den gale ende' af skrivebordet. Og det vil man da ikke ønske for sin værste fjende, vel, skriver Erik Huigen og opfordrer alle, der skal snakke med en sagsbehandler om at holde 'en ordentlig tone'.

Men hvad med dig? Har du været hidsig på din sagsbehandler? Og tror du det er sjovt at være sagsbehandler?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere