Regnskabsrod: DBU tvangsnedrykker to liga-klubber

For sent afleveret regnskab og et regnskab uden revisorpåtegning betyder at 2 klubber i den bedste kvinde-række står til tvangsnedrykning.

- Vi arbejder på, om vi kan gøre noget ved det her.

- Vi prøver alle muligheder af, men vi har jo nogle love, og dem er vi nødt til at overholde – ellers bliver vi bare skudt i skoene, at vi bøjer dem efter forgodtbefindende.

- Faktum er, at klubberne ikke har afleveret det, de skal, til tiden.

Regnskab for syv måneder i stedet for seks
Sådan siger Mette Bach Kjær, formand for kvindeelitegruppen og bestyrelsesmedlem i DBU til Politiken om de regnskabsproblemer Skovbakken og B93/HIK/Skjold fra den bedste kvinderække har bragt sig selv i.

I Skovbakken er den alvorligste fejl, at et halvårsregnskab ikke er afleveret til tiden. I B93/HIK/Skjold manglede der en revisorpåtegning. Men fire andre af klubberne i 3F-ligaen har også haft problemer med skrivebordsarbejdet. BSF havde f.ex. licensproblemer, fordi de sendte regnskab ind dækkende syv - og ikke seks - måneder. Kun en af de syv ligaklubber havde udfyldt alle skemaer og papirer korrekt.

Vær nu lidt large, DBU
- Når der er så mange klubber, der har svært ved at få de sidste ting på plads, må man også være lidt large og prøve at kigge på, om man ikke kan gøre et eller andet, så vi kan bibeholde vores liga.

- Det er vigtigt for mit hold, at vi har nogle at spille imod, som er dygtige, for udviklingen af ligaen og kvindefodbolden, siger Brøndby-træner Peer Lisdorff til kanalsport.dk, men hvad siger du?

Skal DBU give Skovbakken og B93 en chance til?

0 kommentarer
Vis kommentarer