1.6 mio skattekroner: Så betal dog gadefesten selv

Københavnerne bør vide at den gratis gadefest ikke er gratis - den betales over skatten, skriver Lillian Kaule, der som den eneste politiker på rådhuset er imod at Distortion får millionstøtte

- Har du mulighed for at hjælpe mig med at afklare hvordan Københavns Kommune har/fremover vil støtte Distortion?

Sådan lød spørgsmålet fra Lillian Kaule, Liberal Alliance i København, til kommunens forvaltning, da det gik op for hende, at der var offentlige støttekroner bundet i den store gadefest Distortion, der foregår i København hvert år. Og da hun modtog svaret var hun ved at falde ned af stolen - for svaret lød:

Tilskud til gennemførelse
- Der er mellem Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Nus/Nus Aps indgået en aftale om tilskud til gennemførelse af Copenhagen Distortion i perioden 2013 – 2016 i henhold til Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 1. november 2012.

- Copenhagen Distortion modtager en bevilling på 850.000 kr. i 2013 samt 2014. Derudover yder Københavns Kommune et ekstra tilskud på 1.000.000 kr. i 2013, 800.000 kr. i 2014 og 600.000 kr. i 2015 og 2016.

- Dette tilskud er øremærket til bl.a. styrkelse af festivalorganisationen, nye sikkerhedstiltag og forbedring af renhold og toiletforhold.





Betal dog festen selv
I en youtube video, der foreløbig er set 38 gange, fortæller hun hvorfor hun stemmer imod, og til nationen! siger hun, at københavnerne bør vide at den gratis gadefest ikke er gratis - den betales over skatten.

- Festvalsgæsterne bør tage ansvar for at festen fortsætter - købe et armbånd og samle deres eget skrald op, så behøver politikerne ikke sende regningen videre til gamle fru Hansen som ikke deltager i festen.

- Siden 2008 har gadefesterne kostet 7,4 mio. I år bruges der 1.650.000 skattekroner på gadefesten og til næste år vil Distortion modtage 4,5 mio. til at drive gadefester frem til 2018, siger Lillian, men på hendes youtube-side skriver Stefan P hvorfor han mener, de kommunal kroner er givet godt ud:

Mine jyske venner drikker for 2000 kr
- Husk, at det ikke kun er en udgift. Mange af de 7,4 millioner kommer hjem igen.

- Jeg får f.eks, pga. Distortion, besøg af fire jyder i de kommende dage, og de lægger hurtigt 2000-3000 hver i de Københavnske forretninger og værthuse, hvor ved København får en ekstra omsætning, skriver Stefan.

Hvad mener du? Er det en god forretning for København at støtte Distortion?

0 kommentarer
Vis kommentarer