Mød Jan - en klovn til at søge kontanthjælp

Mette Frederiksens nye kontanthjælpsregler trådte i kraft for en måned siden - men rigtig mange har svært ved at finde hoved og hale i dem. Her fortæller Jan, hvordan han oplever situationen

- Så er de nye regler for kontanthjælp trådt i kraft, og hold da op for en oplevelse at samle alle de papirer.

Sådan indleder Jan A fra Fyn et læserbrev om det, han kalder Mette Frederiksens kontanthjælps-cirkus.


Lille bid af brevet fra kommunen, som gør Jan stresset.

Føler mig som en klovn
For Jan, der er på kontanthjælp fordi han ikke er helt rask, synes det er meget forvirrende, med alle de beskeder han får fra kommunen. Han føler sig som en klovn og hans kæreste bruger derfor meget tid på at hjælpe ham. Men situationen stresser Jan. Hans brev fortsætter således:

- Torsdag startede med af aflevere en kopi af lønseddel og papir på begge biler. Nåh nej, det var ikke nok, så ned til min bil- forhandler og få dem vurderet, sagde kommunen, mens de også lige huskede mig på, at jeg skulle i banken efter kontoudskrifter.

Kaos før reform: Kuk i kæresters kontanthjælp

- Vurderingen af huset, ja, den skal de også have, skulle vi hente hos både bank og SKAT, og da jeg havde brugt fem timer, og nåede ned på Ydelsekontoret, blev jeg mødt af en mand, der faktisk ikke anede, hvad han skulle gøre med papirerne.

Ved I overhovedet hvad I laver?
- Da han høfligt spurgte os, om vi skulle søge om kontanthjælp, må jeg indrømme at jeg spurgte: Hør, ved I overhovedet hvad I laver her. I har selv sendt et brev ud for at få de papirer.

- På vej ud fik vi så også lige oplyst, at min samleverske og jeg ikke måtte have en formue på mere end 20.000 kr. stående.



- Synes Mette Frederiksen virkelig, det er en måde at behandle voksne mennesker på? Jeg er syg, demens grundet blodpropper i hjernen og min samlever – som ud over at hjælpe mig - arbejder om aftenen som sosu-hjælper i hjemmeplejen, som udekørende aftenvagt, kan bare ikke mere efterhånden.

- Da vi kom hjem, ringede kommunen , de mangler stadigvæk papirer på huset, for det fra Skat og Bank kunne de åbenbart ikke bruge. De kræver dokumention på, at vi ikke kan låne i huset, slutter Jan sit brev.

Men hvad synes du? Er det ok, at kommunen beder om uddybende dokumentation?

Jan forklarer over for nationen!, at han og kæresten har det skidt med at ikke at vide, hvad de får udbetalt, og de er langt fra alene med den usikkerhed. En rundspørge på Facebook-gruppen 'Gensidig forsørgelsespligt - nej tak' viste i sidste uge, at to ud af tre kontanthjælpsmodtagere var i tvivl om størrelsen på deres kontanthjælp.

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer