Ny hundesag: Fido sidder på dødsgangen

Når man er halv amstaff - altså ulovlig ifølge den nyeste hundelov - og halv alaskas malemute, skal man ikke løbe hjemmefra. For politiet samler herreløse hunde op - og skal aflive dem. hvis de er ulovlige

- Endnu engang er en hund og hundeejer kommet i klemme i hundeloven i en sag om udseende (race red.) – og denne gang er det virkelig helt hen i vejret.

- I Esbjerg fulgte den 14 måneder gamle blandingshund Fido sin ungdommelige nysgerrighed, da den fandt en vej ud af sin have og på egen pote så sig om i verden udenfor.

Hvorfor ikke bare en bøde?
- Politiet blev involveret, men i stedet for at bringe Fido hjem og eventuelt give ejeren en bøde for at have en løsgående hund, er Fido blevet konfiskeret med henblik på aflivning.

Sådan skriver Sonja, der kæmper mod hundeloven, på en Facebook-side, der har overskriften Fido Amstaff eller hvad

For aflivningssagen - som ikke handler om bid mod andre hunde, som Thor var anklaget for - handler om, at Amstaff-hunde blev ulovlige i Danmark med hundeloven i 2009. Og fra Esbjerg Politi er der derfor ingen vaklen. Hunden skal dø:

- En sådan raceblanding, altså med Amerikansk Staffordshire terrier, er ulovlig jævnfør Hundelovens paragraf 1A.

Ingen dokumentation, så afliver vi
- Dermed skal politiet reagere med et påbud til ejeren om, at ejeren skal kunne dokumentere, at hunden IKKE er af en ulovlig blanding.

- Hvis ejeren ikke kan fremlægge den dokumentation, SKAL politiet sørge for, at hunden bliver aflivet.

Politiet har i dag offentliggjort en telefonsamtale, hvor ejeren indrømmer, at der er Amstaff-blod i Fido. Du kan læse hele samtalen her.

Hvad synes du? Hunden har ikke bidt nogen, men blot strejlet lidt rundt - skal den dø?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere