'Så skal jeg til Fanø og gå tur'

JydskeVestkysten erfarer, at mellem 70 og 80 kilo kokain til en værdi af mange millioner kroner er fundet på stranden. Hvem skal med til Fanø?

- Sjovt nok så skal jeg lige til fanø og kigge efter 'rav' :D

Sådan skriver Dennis A N på jv.dk i en af de kommentarer, det meget værdifulde vraggods, der er dukket op de sneste dage på Fanø, har fået læserne til at skrive.

For Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter her til eftermiddag, at de i flere omgange er blevet tilkaldt for at hente 'et stof, der formentlig er kokain, selv om vi ikke har fået endelig svar fra laboratoriet', som vicepolitiinspektør Hans Roost, udtrykker det.

Hans Roost vil på grund af efterforskningen ikke udtale sig om mængden eller årsagen til, at det er endt på stranden på Fanø, men JydskeVestkysten erfarer, at der er tale om mellem 70 og 80 kilo kokain til en værdi af mange millioner kroner.

Men spørgsmålet er - hvad ville du gøre, hvis du fandt nogle poser med hvidt pulver, du troede var kokain?

Jytte S forudser at Fanø nu bliver overrendt af narkoturister:

- Er det ikke lidt dumt at skrive om det, nu valfarter alle narkomaner da til stranden..

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere