Özlem: Bor der også en racist i mig?

Efter et frivilligt møde med en af de mange, der skrev ’hademails’ til hende, måtte Özlem Cekic (SF) indse, at hun selv havde været intolerant

Efter et møde med en af de mange, der skrev ’hademails’ til hende, måtte Özlem Cekic (SF) indse, at hun selv havde været intolerant. (Foto: Anthon Unger)
Efter et møde med en af de mange, der skrev ’hademails’ til hende, måtte Özlem Cekic (SF) indse, at hun selv havde været intolerant. (Foto: Anthon Unger)

- En dag fik jeg en returbillet til ’Perkerland’ fra Den Danske Forening - derfor fik jeg hemmelig adresse. I min logik havde folk udelukkende fremmedfjendske holdninger, fordi de ikke kendte nogen med etnisk minoritetsbaggrund. Jeg havde selv mange holdninger til højreekstremister, men en dag måtte jeg over for en ven indrømme, at jeg selv nok altid havde syntes, at det var spild af tid at mødes med dem.

Opsøgte 'hadere'
Det fik mig til at opsøge en af dem, der skrev ’hademails’ til mig: ’… Du glemmer at dette er danskernes land og jeg og mine forfædre har bygget landet op, med alle de goder vi har?… I mine øjne er du en skændsel i danskernes Folketing’. Jeg var bange, da jeg bankede på hos ham. Jeg blev overrasket over, at der hverken lugtede eller var beskidt. Voldelig eller dum var han heller ikke, selv om jeg havde forventet det af en højreekstremist.

Måtte opgive fordomme
Han serverede kaffe i det samme kaffestel som mine forældres, og hans livserfaringer mindede på mange punkter om mine. Godt nok var vi politisk uenige, men efterhånden som vi snakkede, måtte jeg opgive mange fordomme. Nu har vi holdt kontakten to år. Han har rykket mig, og jeg har rykket ham. Det gik op for mig, at jeg nok har været lige så intolerant over for højreekstremister, som de har været over for mig og de ’fremmede’.

Holdninger - ikke mennesker
Men jeg har lært, at selv om jeg tager afstand fra folks holdninger, behøver jeg ikke tage afstand fra dem som mennesker. Derfor vil jeg ikke længere føle mig for fin til at diskutere og have dialog med f.eks. Den Danske Forening eller andre med fremmedfjendske holdninger. Lad os tage debatterne i stedet for at tro, at holdninger, had og fordomme kan ties ihjel.?

Tror du Özlem Cekics ide med at opsøge de folk der er stærke uenige med hende gør en forskel, eller er det et naivt projekt, eller noget helt tredje?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere