Første svenske betjent med hijab

Donna Eljammal er Sveriges første kvindelige politibetjent med hijab. 'Begyndelsen til ende på svensk kultur', mener nogen. 'Nødvendig nedbrydning af grænser', mener andre.

Politikvinder med f.eks. hijab er stadig sjældent i Skandinavien, men i Iran er det en del af gadebilledet (FOTO: AP)
Politikvinder med f.eks. hijab er stadig sjældent i Skandinavien, men i Iran er det en del af gadebilledet (FOTO: AP)

- Sverige vil blive husket i historiebøgerne som det land, der gjorde sig de største anstrengelser for at udslette sin oprindelige kulur og erstatte den med en anden, sådan skriver kommentatoren 'bourgeoisieboheme' i den engelsksprogede, svenske webavis The Local om Donna Eljammal, Sveriges første politikvinde med hijab (et typisk muslimsk tørklæde).

Dejligt med nedbrydning af grænser
- Jeg går fuldt ind for immigration, MEN når du immigrerer til et andet land SKAL du respektere landets tro, love og historie, mener 'Liquidmonkey', i samme kommentartråd i artiklen. Andre er dog mere begejstrede.

- Dejligt at se at nogle grænser nedbrydes. Hvis det ikke påvirker hendes arbejdsindsats, who cares? En hijab dækker blot håret, og ikke resten af uniformen, skriver Joeboyscout04

Har altid drømt om politijobbet
- Jeg har drømt om at blive politikvinde lige siden jeg var en lille pige. Jeg elsker at hjælpe andre og bevæge mig, frem for at sidde stille ved en computer, Jeg ser tørklædet som en fordel i jobbet, da Sverige er et multikulturelt land og det er vigtigt, i et hvert fag, at have folk med forskellig baggrund, da det øger mængden af viden og forståelsen, udtaler den nyudklækkede politikvinde Donna Eljammal på 26, som bor i Södertäljeforstaden, Ronna, til svenske Metroexpress


Artiklen i svenske Metroexpress om politikvinden Emma Eljammal

Kan alt med tørklæde
På spørgsmålet om hvorvidt hun ville tage sin hijab af for jobbet siger Donna
- Nej, faktisk ikke, jeg ser tørklædet som en del af mig selv. Jeg kan gøre alt med det på, så jeg ser ingen grund til at skulle tage det af, siger Donna

Må anerkende det multikulturelle
- Vi lever i et moderne multikuturelt samfund, og det giver sig selv at vi må anerkende de udfordringer der ligger i det - og en af dem er religionsfrihed, udtaler Kalle Wallin fra den svenske Rigspolitistyrelsen til Metroexpress.

Ikke tilladt i Danmark
- Med de gældende bestemmelser for uniformering er det pt. ikke muligt at bære tørklæde sammen med politiuniformen. Det gælder jo også for andre beklædningsgenstande. Der har været en principel diskussion, men den har ikke været rejst i praksis, udtaler pressechef i politiet Niels-Otto Fisker.

Tror du at politibetjente med tørklæde vil styrke integrationen af udlændinge i Danmark, eller vil det omvendt være tilfældet?