Grundtvig var et fjols

Han fik aldrig respekt for det flertal af befolkningen, der måtte leve i fattigdom

Mattias Tesfaye. (Foto: Thomas Sjørup)
Mattias Tesfaye. (Foto: Thomas Sjørup)

I GÅR FEJREDE mange danskere grundlovsdag. På grønt græs. Med skummende fadøl. Og dejlig er den himmel blå.

I den anledning stod valgkampklare politikere på talerstolene og hyldede landsfaderen, salmedigteren og politikeren Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Det, synes jeg, er dumt. Vi danskere trænger nemlig til et opgør med den fyr.

MANGE TROR, at Grundtvig skrev vores grundlov. Det er forkert. Faktisk stemte han direkte imod væsentlige dele af den. Den kendte københavnerpræst var faktisk direkte modstander af demokratiet ligesom det jetset omkring hoffet, han mængede sig med. Læs for eksempel her:

’Den demokratiske lighed (...) ansér jeg for et Blændværk, der hverken kan eller skal findes i det borgerlige Selskab’, skrev han.

I stedet støttede han et kongediktatur, sådan som de stadig har det flere steder i Mellemøsten:

’En enevældig Konge med et Landsfaderhjerte er Kilden til sand borgerlig Frihed og Lyksalighed, mens der kun er alt for mange Riger, hvis Historier aabenbarer, at en Rigsdag (parlament, red.) med en Skyggekonge er en virkelig og stor Ulykke’.

DEN MAND havde ingen respekt for manden på gaden. Tværtimod. Samme år som grundloven blev vedtaget, udtalte Grundtvig, at den store mængde, der kaldes proletarer, hverken har hjerte eller ære. Dem ville præsten derfor ikke give stemmeret.

I stedet skulle de: ’Holdes i Ave med Frygt for, hvad der bider i Skind’.

På nudansk: Holdes nede med trusler om tæsk!

DENNE VOLDELIGE og asociale digterpræst var født ind i en familie med penge, og han fik aldrig respekt for det flertal af befolkningen, der måtte leve i fattigdom. Uligheden var skabt af Gud, mente han. Og Guds værk skulle menneskene ikke ændre på.

Derfor protesterede han voldsomt mod et forslag om at fordele lidt jord til landarbejdere og jordløse husmænd, så de kunne brødføde deres familier med ploven i egen muld.

Ligesom han protesterede mod, at den første grundlov indførte fattighjælp. En af de største ulykker, der kunne ske for landet, kaldte han den økonomiske håndsrækning til gamle, syge og fattige.

I STEDET FOR økonomisk hjælp skulle de anvises til offentlige anstalter, mente han. Her kunne de få god, kristen oplysning og borgerlig dannelse. Sådanne steder blev ægtefolk adskilt, tøjet blev afluset og familiens ejendom blev overtaget af sognerådet som betaling for deres hundeæde og sovesale.

Heldigvis støttede kun 10 ud af de 148 grundlovsfædre ham i det synspunkt. Grundtvig var altså en del af et lille, rabiat og højreorienteret mindretal.

Når jeg putter min søn om aftenen, synger jeg som regel et par sange fra højskolesangbogen. Min yndlingssalme er ’Nu falmer skoven trindt om land’. Den er skrevet af Grundtvig. Fantastisk smuk høstsang. Ingen kan tage fra fyren, at han var en glimrende digter. Men som politiker var han håbløs. Derfor trænger vi danskere til et opgør med den mand.

HVIS VI ABSOLUT skal have en landsfader som krykke, for at den nationale stolthed kan gå med rank ryg gennem globaliseringens tidsalder, så vil jeg anbefale en anden gammel politiker, der også havde talibanskæg, nemlig Thorvald Stauning.

Han var rigtig demokrat. Under hans ledelse fik de fattigste også stemmeret. Ham burde vi hylde på grundlovens fødselsdag.

Altså. Ikke præsten. Men tobaksarbejderen. Ikke fattighaderen. Men fattigføreren. Ikke Grundtvig. Men Stauning. Kort sagt: Ikke venstremanden. Men socialdemokraten.


0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere