Engell: DJØF’erne vinder valget

Ved det kommende valg er der ingen plads til faglærte, ufaglærte og erhvervsfolk i Folketinget

Hans Engell. (Foto: Claus Lunde)
Hans Engell. (Foto: Claus Lunde)

JURISTER, ØKONOMER, scient.pol.er og andre akademikere eller halvstuderede røvere står nu klar til at overtage den politiske magt i Danmark definitivt.

Ved det folketingsvalg, der kommer til efteråret, vil Folketinget uanset valgresultat og regeringsmagt få en sammensætning, hvor eliten totalt kommer til at dominere samtidig med, at udskiftningen af MF’er tegner til at blive en af de største i nyere politisk historie. Der bliver ikke mange almindelige lønmodtagere i Folketinget.

I forhold til valget i 2007 er det foreløbig 44 kandidater, som med sikkerhed ikke genopstiller af forskellige grunde. Nogle forlod hurtig Folketinget efter valget dengang, andre er døde, gået til EU, Nato eller til borgmesterstillinger. Andre genopstiller simpelt hen ikke på grund af alder. Det er en generation af politikere med politisk hukommelse tilbage til 60’ernes politik, der forsvinder, og gennemsnitsalderen i Folketinget har heller aldrig været lavere.

DET ER DE UNGE og højtuddannede, der overtager magten – mens der dog fortsat er enkelte typer tilbage fra 70’ernes og 80’ernes politik som Marianne Jelved, Mogens Lykketoft, Bertel Haarder og Per Stig Møller.

Men ud over de 44 tegner valget til at sende især en stribe venstrefolk, konservative og løsgængere ud i mørket, mens S, SF, radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance henter helt nye, uprøvede navne ind.

Langt de fleste af dem er akademikere og adskillige uden nogen form for erfaring fra arbejdslivet ud over studenterjob og midlertidige ansættelser. Næsten tre ud af fire – 73 pct. – af folketingskandidaterne er ifølge en undersøgelse i Ugebrevet A4 folk med mellemlang eller lang, videregående uddannelse.

KUN 11 PCT. HAR en erhvervsuddannelse og dermed haft jord under neglene. Mange går direkte fra gymnasiet via universitetet og de politiske ungdomsorganisationer ind i politik. Adskillige har end ikke afleveret deres speciale på universitetet, før de gør klar til at overtage en ministerpost.

Selv i de såkaldte arbejderpartier er der meget langt mellem arbejderne. Selv om kammeraterne ved festlige lejligheder fremhæver, hvordan en varmemester Carsten Hansen eller postbud Henrik Dam Christensen er nået helt til top, er det altså 40 år siden, Henrik Dam var ude med posten, og når f.eks. Enhedslisten fremhæver, at en 3F-formand fra Silkeborg nu er opstillet på en topplacering i partiet, skal det tilføjes, at blandt de ti først opstillede er de seks akademikere. Og det selv i et parti, hvor man lovmæssigt har bestemt, at der skal være lige andel arbejdere og intelligentsia.

MEN DET ER IKKE bare folk med almindelige uddannelser og erfaringer fra arbejdspladserne, der bliver en mangelvare i Folketinget. Formentlig vil omkring 75 pct. af tingets medlemmer efter valget være højtuddannede – i befolkningen er to pct. DJØF’ere – men også på andre måder er sammensætningen helt ude af takt med befolkningens sammensætning.

Tag bare boligen: Over 800.000 danskere bor i almene boliger. På Christiansborg er det to ud af 179. Kun en ud af landets 98 borgmestre bor alment. Da hun på et tidspunkt bestilte et farvefjernsyn til sig selv, troede tv-forretningen, at hun havde opgivet forkert adresse.

ET ANDET PROBLEM vil melde sig for erhvervslivet. Det kommende Folketing og regering vil stort set ikke have medlemmer, der har en erfaringsbaggrund fra det private erhvervsliv. Hvad der foregår ude på virksomhederne vil være et rent teoretisk anliggende. Når erhvervslivets organisationer derfor i dag brokker sig over politikernes uforstand og mangel på indsigt i, hvad der foregår ude på små og mellemstore virksomheder for slet ikke at tale om store industri – er der kun et svar: Det bliver meget værre.

Men betyder det så noget? Er det ikke ligegyldigt, om Folketinget er repræsentativt i forhold til vælgerne eller ej? Folketinget har vel altid været skævt sammensat i forhold til befolkningen?

Svaret er både ja og nej. For selvfølgelig kan man lovgive på et område, selv om man ikke har personlige erfaringer. Omvendt kan det blive noget af et problem, hvis Folketinget efterhånden opleves som en stat i staten: en lukket bygning på Slotsholmen med en af landets dårligste og mest uprofessionelle hjemmesider og uden større kontakt til resten af vælgerbefolkningen ud over gennem medierne. I partierne møder politikerne næsten ingen. Kun fire pct. er medlemmer af et politisk parti.

FORELØBIG HAR VI her i landet en meget høj valgdeltagelse til folketingsvalgene, men den kan smuldre. Det har vi senest set ved kommunalvalget, som kun kunne mønstre 65 pct. af vælgerne – et historisk lavpunkt gennem 40 år. Det samme kan ske for Folketinget, hvis Christiansborg pludselig kommer helt ud af takt med vælgerne.

Diskussionen for nylig om Folketingets pensionsalder var en smagsprøve på afstanden mellem politikere og vælgere. At et stort set enigt Folketing kan nå frem til, at pensionsalderen for MF’erne er 60, mens resten af Danmark skal blive længere på arbejdsmarkedet, er jo helt ved siden af skiven. Man behøver ikke være politisk ekspert for at se det uholdbare i en sådan beslutning.

Så problemet er der, og efter valget vil det blive endnu større. Kig bare på partilederne: Løkke og Barfoed er jurister. Vestager cand.polit., Helle og Anders Samuelsen er scient.pol., Johanne Schmidt er bachelor.

ENESTE UNDTAGELSER fra den akademiske kongerække er Pia Kjærsgaard, hjemmehjælper, og Villy Søvndal, lærer. Sjovt nok, for hvem er det lige, der er bedst til at tale med vælgerne?


0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere