Rasende briter: Hvem lader 4-årig lege med monsterhund?

1298 kommentarer på Daily Mail om den enorme franske Mastiff-afart, der i går flænsede en 4-årig pige ihjel. Hvem fanden lader en hund være alene med et barn?

- Meget trist og sørgelig historie. Og igen er det hunden, der får skylden og den dårlige omtale. Situationen kunne være undgået, og en lille piges liv være reddet, hvis mennesker havde tænkt sig om.

Sådan skriver Alison G i en af de 1298 kommentarer, læserne på Daily Mail foreløbig har skrevet om 4-årige Leslie, der blev bidt ihjel i går af en hund, der bliver beskrevet som 'et enorm gadekryds med fransk Mastiff-gener'.

Se også: Hundeangreb: 4-årig pige bidt ihjel

- Hvem finder dog på at tage sådan en hund ind i sin et-værelses lejlighed, sammen med et barn, fortsætter Alison, og netdebattøren, der kalder sig SW66Bristol har høstet imponerende 4621 thumps up for sin kommentar om børn og hunde:

Det er aldrig hundens skyld
- Hver gang jeg skriver om farerne ved at blande hunde og børn, for jeg thumps down. Alle hundeejere mener jo, at netop deres hund er et fantastisk og venligt medlem af familien, lige indtil det går galt. Og så er det aldrig hundens skyld, men ejerens.

- Hunde er dyr og opfører sig altså ikke som mennesker. Desværre tror mange briter, at deres hund opfører sig korrekt.

Kendt for deres kæmpe hoveder
En fransk Mastiff kan veje op til 52 kilo og regnes for at have de største hoveder i forhold til kroppen i kennel-verdenen. Den er ikke på listen over forbudte racer i hverken Danmark eller England. Den omtalte hund er ifølge Leicester Mercury død af de knivstik, moderen gav den i sin kamp for at redde datteren.

Men hvad mener du? Er det uansvarligt at lade en hund være alene med et barn?

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere