Blackadder døde aldrig: fabler om nye afsnit

Produceren på kultserien Blackadder antyder at nye afsnit kan være på vej. Og tekstforfatter ben Elton siger, at 'serien ikke er slut'

Skuespiller Rowan Atkinson, producer John Lloyd og tekstforfatter Ben Elton antyder, at kultserien Blackadder kan genopstå. (Foto: AP)
Skuespiller Rowan Atkinson, producer John Lloyd og tekstforfatter Ben Elton antyder, at kultserien Blackadder kan genopstå. (Foto: AP)

- Jeg elskede Blackadder-serien - en af mine absolutte komedie-favoritter. Men det er nok bedst, at lade det blive ved det.

Sådan skriver Telegraph-debattøreren 'projectblue' i en kommentar til de antydninger om nye afsnit af kultserien Blackadder med Rowan Atkinson i hovedrollen, der har været fremme i britiske aviser i weekenden.

- Please, lad nu Blackadder hvile som en af de helt store komedie-serier nogensinde. Hvis holdet bag Blackadder har brug for at lave mere komedie, så find dog på noget nyt, skriver John M, og resten er af de 71 kommentarer, er heller ikke særlig positive over for planerne om mere sort snog.

27 afsnit, men ingen officiel slutning
Blackadder blev sendt på BBC fra 1983 til 1989 i 27 afsnit, og producer John Lloyd, siger, at slutningen - hvor alle skuespillerne forlader en skyttegrav og forsvinder i første verdenskrigs krudttåger - med vilje var tænkt og filmet 'tragisk':

- Men jeg tror aldrig vi besluttede, at det skulle være seriens afslutning. Og på mange måde tror jeg stadig ikke vi har truffet en beslutning, siger Lloyd. I august måned var Rowan Atkinson inde på de samme tanker, og den ene af seriens tre tekstforfattere, Ben Elton, bekræfter over for The Telegraph, at serien ikke er slut:

- Vi sluttede den aldrig, siger han.

Men hvad mener du? Skal den sorte snog genopstå?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere