Ung muslim: Yahya ligeså vigtig som bad til de ældre

- Vi må fortælle dem, der vil lave og skabe balladen, at det ikke er noget vi tolerer i Danmark. At vi ikke lader os skræmme, skriver Leonardo Rebaz efter Yahya Hassans digtoplæsningsaften i Vollsmose

For 12 år siden kom Leonardo Rebaz til Danmark fra Irak. Hans far var 6 stjernet officer og havde været i tjeneste hos tyrannen, Saddam Hussein i 20 år før han pludseligt blev dømt til henrettelse pga. sine kurdiske rødder. - Vi flygtede først til Tyrkiet (4 år), Polen (1 år) og derefter havnede i Danmark, siger Leonardo. (Privatfoto)
For 12 år siden kom Leonardo Rebaz til Danmark fra Irak. Hans far var 6 stjernet officer og havde været i tjeneste hos tyrannen, Saddam Hussein i 20 år før han pludseligt blev dømt til henrettelse pga. sine kurdiske rødder. - Vi flygtede først til Tyrkiet (4 år), Polen (1 år) og derefter havnede i Danmark, siger Leonardo. (Privatfoto)

- Rigtig mange forstår ikke hvorfor man ville afholde Yahya's digtoplæsning i Vollsmose. Man ser det som en unødvendig provokation, fordi man mener, at de fleste borgere i området ville føle sig provokeret af hans religionskritiske holdninger og digte.

- Arrangementet har kostet omkring 1 mio. kr. grundet nødvendig ekstra indsats fra politiet - så faren for uroligheder blev mindsket eller elimineret.

Sådan indleder 26-årige Leonardo Rebaz, kurdisk krigsflygtning med 12 år i Danmark, et indlæg med tanker om digteren Yahya Hassans digtoplæsning på H.C.Andersen Skolen i Vollsmose i går. Leonardo er glad for at politiet passede på digteren, der har modtaget dødstrusler for sine budskaber - for Yahya sætter fokus på en masse tabuer. Leonardo fortsætter sit brev således:

Se også: Så meget koster Yahya-showet



Se også: Politi: Vollsmose vinder i aften

Pengene kunne være brugt på de ældre
- Mange mener, at der er brugt, eller spildt, rigtig mange skattekroner, som man kunne have benyttet på mere fornuftigvis. At 1 mio. kr. kunne have gavnet de ældre i samfundet, sundhedsvæsnet, uddannelse og nogle har ligefrem joket om en gratis koncert med Nik & Jay på flakhaven havde været mere fornuftigt - forhåbentligt joket…

- Jeg synes et eller andet sted, at det er spøjst, at vi i forbindelse med denne begivenhed får oplysninger om, hvor meget denne begivenhed har kostet i skattekroner. Hvad med når kongehuset er på besøg til diverse begivenheder? Eller når kronprinsen skal deltage i en Iron Man? Hvorfor får vi ikke besked om, hvor stor en bid af skattekroner går til, at sørge for sikkerheden, til disse begivenheder?

- Man kan argumentere og retfærdiggøre med, at kongehuset er vigtig for Danmark, et vigtigt brand, fordi deres eksistens styrker vores image internationalt og kongehuset er en stærk dansk værdi.

Yahya er også vigtig for det danske samfund
- Men hvad med Yahya, er han ikke også vigtig for det danske samfundet? Jeg synes personligt, at han sætter fokus på en masse tabuer. Og lad os i et øjeblik forestille os hvilken drama og tilsvininger en forfatter med pære-dansk-baggrund ville have skabt og skønnet sig, hvis han eller hun havde udgivet nogle islamkritiske tekster, med så meget mediefokus.

- Det havde for øvrigt også skabt en større krise bl.a. i udlandet. Danskerne endnu engang ville blive kaldt racister eller fjender af islam. Arlas produkter kunne igen være boykottet i mellemøsten. Jeg synes personligt, at det er så generøst af Yahya at dele sine oplevelser, svigt og liv med os.

- Lad os kigge på begivenheden i Vollsmose: hvorfor har det kostet 1 mio. kr.? Lad os stille os selv det spørgsmål. Er det ikke fordi der har været fare for uroligheder? Eller en forfatters liv er blevet truet? Fordi vedkommende har ytret sig på en måde som andre tilsyneladende ikke føler sig godt tilpas med.

Skal Vollsmose ikke overholde loven?
- Er det i virkeligheden ikke (jeg ved oprigtigt ikke hvad jeg skal kalde dem andet end) bøllerne, der er skyld i, at det koster 1 mio. kr. at afholde denne begivenhed, i en bydel af Odense, som ligger i Danmark? Er beboerne i Vollsmose ikke pålagt at være lige så lovlydige som deres medborgere i resten af landet?

- Det her skal hverken handle om hvorvidt jeg er enig med Yahya, hans digte, holdninger eller hans person. Det her handler om borgernes pligt til at opføre sig anstændigt - eftersom vi lever i et anstændigt land.

- Jeg vil ikke være arrogant eller ignorant. Jeg kan godt overtales til at blive til dels enig om, at det kan ses som en provokation, at denne begivenhed er blevet afholdt i Vollsmose, eftersom denne bydel betegnes som en ghetto. Men er det ikke en nødvendig provokation?

Vi må ikke være bange for ekstremister
- Jeg mener, det er så vigtigt, at noget så fredeligt, som en debataften, på en skole, eller digtoplæsning, ikke aflyses fordi vi er bange for ekstremister. Det er vigtigt, at vi bakker politiet og lignende begivenheder op, således, at vi sender et klart signal om, at det land vi bor i er Danmark og reglerne her er identiske i alle vores byer. Om det er i Vollsmose eller i Hellerup. Same shit. That’s it. Hvis det kan afholdes i Odense C, så kan det også afholdes i Vollsmose. Location bør og må ikke spille en rolle.

- Om det kræver, at vi støtter politiet via vores skattepenge. Om det kræver, at vi, lovlydige borgere, dukker selv op og sørger for sikkerheden. Alt hvad der skal til, med lovlige midler, skal vi bakke op med.

- Vi lever i et demokrati og vi har ytringsfrihed. Vi kan sige og skrive hvad vi vil. Vi kan mene det vi vil. Og der skal naturligvis være plads til forskellighed og uenighed, men denne skal ikke føre til uroligheder, trusler eller (7-9-13) til drab.

- Hvor mange udlændinge har ikke søgt asyl i Danmark, fordi deres liv var truet, grundet deres politiske holdninger i deres respektive hjemlande? Kom vi ikke til Danmark fordi vi her kan tænke, mene og skrive vi har lyst til - og føle os trygge?

Er Islam ikke fredens religion?
- En anden person, med anden etniskbaggrund end dansk, på min facebook-venneliste, skrev tidligere, at ytringsfriheden er begrænset. At man heller ikke kunne gå ind i en rockerborg og kalde beboerne for “bitches” og “tøsedrenge”. En tur forbi en rockerborg med det formål vil højest sandsynligt ende på skadestuen eller gravepladsen. Det kan vi godt være enige om.

- Men hvilken lighed er der mellem muslimer og rockere? Er Islam ikke fredens religion? Det fremgår i koranen, at Islam er den fredeligste religion. Det fremgår også, at Gud straffer dem eller den, der fortjener at blive straffet. Hvis man som religiøs person mener, at Yahya’s holdninger er i strid med hvad Gud befaler, så må man også have den overbevisning, at Gud nok skal straffe ham. Det er ikke op til mennesket.

- Min pointe er, at vi ikke må lade os skræmme af ekstremister - uanset pris. Det skal være trygt at bo i Danmark, og er der risiko for uroligheder, så må politiet passe deres arbejde og sørge for borgernes sikkerhed. Og så må vi sammen, i fællesskab, fortælle dem, der vil lave og skabe balladen, at det ikke er noget vi tolerer i Danmark. At vi ikke lader os skræmme.

1 kommentar
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere