Nervøs kunde til lykkelig luder: Er jeg ussel?

Tanja Rahms opråb til danske sexkøbere har skabt en heftig debat. Og sexarbejderen Caroline har måtte forklare tre kunder, at hun altså er glad for sit arbejde.

- Hun valgte frivilligt at blive prostitueret og pengene tog hun med glæde imod dengang. Men nu skal det pludselig blæses op til at være mændenes skyld, at hun blev tvunget til at sprede ben, og de skal tilsvines og beskyldes for at være uden empati. Et valg er et valg og et job er et job.

Sådan skriver Natasja F på Ekstra Bladets Facebook-side i en af de 390 kommentarer artiklen om den tidligere sexarbejder Tanja Rahms opråb 'Til dig der køber sex' har fået i det forum.

Mit underliv brændte: Du var mand nr. 8 den dag

Tanjas egen blog har 1194 danskere skrevet indlæg og på nationen! har 384 ytret sig om hendes tekst, hvor hun bl. a. fortæller, at hun fik de andre damer på klinikken til at grine, fordi hun fakede sin begejstring over kundernes præstationer. Hun skriver også at 'en maskulin mand, han ville aldrig nogensinde nedværdige sig selv til, at betale sig fra sex.':

- Og hvor har jeg dog ondt af dig. Virkelig. At du er så middelmådig, at du tror, at seksualiteten handler om at få udløsning i en fremmed skede. Hvor må du være en forsmået og frustreret mand.

- En mand, som ikke evner at skabe dybe og nære relationer, hvor samhørighed betyder mere, end selve udløsningen. En mand, som får afløb for følelser gennem sin udløsning, og som ikke evner, at tale om dem, men i stedet kanaliserer dem ned til sine kønsdele, for at få afløb fra dem den vej igennem.

FN: Menneskeret at sælge sex

Jeg er en af de lykkelige ludere
Meget af debatten handler om, at at Tanja jo selv havde valgt sit arbejde, og bare kunne have stoppet, hvis hun syntes det var så klamt og falskt. Og Caroline - der selv sælger sex ved siden af sit arbejde som social- og sundhedsasistent - har kontaktet nationen! fordi hun er kommet helt op i det røde felt og bare skal have luft:

- Jeg er så vred, så hidsig, så sur. I går havde jeg tre kunder, der allesammen ville tale om det her indlæg, og de spurgte om jeg virkelig følte mig nedværdiget af dem, og om jeg grinte af dem og også mente de var usle fordi de købte sex.

- Jeg vil bare gerne sige, at jeg er en af de såkaldt lykkelig ludere, og det er mine veninder også. Og jeg synes Tanja skal huske på, at nogle kunder kun har sex med os.

- Og at der faktisk er meget omsorg og nærhed forbundet med at sælge sex - på samme måde som der også er i mit arbejde som social- og sundhedsassistent, siger Caroline, der har arbejdet i sex-branchen i 13 år og sidste år betalte 100.000 i skat og 30.000 i moms.

Hun ville gerne have at debatten - i stedet for at handle om usle mænd, der udnytter kvinder - handlede om at forbedre forholdene for sexarbejderne.

- I dag er der så meget usikkerhed omkring reglerne og den måde SKAT og politi håndterer det på i de forskellige kredse. Og jeg tror at ordnede forhold kunne være med til at få piger som Tanja, til at se på sit arbejde på en lidt mere positiv måde.

Men hvad mener du? Er det OK at grine at sexarbejdere griner af kunderne?

Caroline skal på arbejde