Tvungen e-boks: Hehe, så let slipper du for den

Danskere i titusindvis søger om og får fritagelse for e-boks. Kommunernes Landsforening regner med at omkring 800.000 får lov - på nationen! er 53 procent kede af deres e-boks

- Vi er en smule overvældet over, at mange kommer så tidligt.

Sådan siger Tina Willumsen fra Borgerservice i Silkeborg til dr.dk om de mange borgere, der har benyttet muligheden for at søge - og få - fritagelse for den forhadte e-boks. Fra 1. marts har borgere med gode undskyldninger haft mulighed for at bede sig fritaget for at modtage elektronisk post - i alt regner Kommunernes Landsforening med at ca. 800.000 ender med at få en fritagelse.

Se også: Mister 80.000 kr: Glemte at tjekke e-boks i 30 måneder

Vil fanme ikke tvinges
- Har afmeldt ALT i e-boks så jeg ikke behøver logge ind på det lort. Har været på kommunen og blive fritaget for digital post så jeg ikke behøver checke min digitale postkasse.

- Har som sådan intet imod digitalisering og så videre men ikke fanme om jeg vil tvinges til at bruge det lort til NemID.

53 procent kan ikke lide e-boks
- Har slet ikke NemID og jeg må sige at jeg endnu ikke har oplevet en situation hvor jeg ikke har kunnet, det jeg ville uden NemID, skriver nationens! Henrik M. og på borger.dk kan man se, hvad man skal fortælle på kommunens Borgerservice, hvis man tilhører den meget store gruppe - 53 procent af 19,228 læsere synes e-boks er dårlig - der gerne vil have breve i den rigtige postkasse.

Sådan gør du
For at blive fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige skal du kontakte din lokale borgerservice. Her får du en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst én af fritagelsesgrundene.

1.Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted

2. Har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt

3. Er registreret som udrejst af Danmark

3.Er blevet hjemløs

4.Har sproglige vanskeligheder

5.Har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID.

Hvad med dig - skal du fritages?

1 kommentar
Vis kommentarer