Snydt: Nu skal Michael betale for sin invalide-'knallert'

Da Michael L købte sin Ape 50 i efteråret, var det gratis at tage den med Molslinjen - men nu er reglerne ændret. Snyd, mener Michael.

- En gang sidste år fik jeg at vide nede hos Molslinjen, at hvis jeg købte mig en Ape 50 - et trehjulet køretøj, jeg bruger som invalide-knallert, så kunne jeg få den med på båden Arhus-Odden og retur på mit pendler kort, når jeg skulle til København i den ene eller den anden forbindelse,

- Det gjorde jeg 6 gange frem og tilbage, men så fik jeg pludseligt at vide, at jeg skulle betale ydeligere 300-400 kroner pr gang for den fornøjelse, for nu skulle den pludseligt med som en motorcykel.

- Det syntes jeg er meget skuffende. For det første er mine penge blevet meget mindre pga. min arbejdsskade, og for det andet har jeg foræret min gamle El-scooter til en kammerat som kan få glæde af den.

Synes jeg er blevet snydt
Sådan skriver nationens! Michael L i et læserbrev, har har givet overskriften 'falske forudsætninger'. Han mener, at Molslinjen i det mindste kunne lade ham - nu hvor han spurgt på forhånd - få den med som aftalt:

- Den står altid nede hvor der ikke er/kan være biler pga. der er meget lavt, og indtil nu har der ikke endgang været nogle motorcykler med, skriver Michael, men hos Molslinjen er man ikke parat til at lave særregler for Michael, selv om der er en vis forståelse for hans situation:

- Hos Mols-Linien handler det nemlig om størrelse. Mols-Liniens billetpriser defineres ud fra, hvor meget plads en person, en knallert, en motorcykel, en bil, en campingvogn eller en lastbil optager om bord.





Fra april 2014 er det en motorcykel
- I de senere år er der kommet et nyt køretøj på markedet i Danmark, den trehjulede italienske Ape 50, der indregistreringsmæssigt defineres som en knallert, men størrelsesmæssigt ligger tæt på en Fiat 500.

- Producenten betegner køretøjet som en trehjulet kabinescooter. I forbindelse med en revidering af vores prisliste primo april 2014 har vi indføjet køretøjet, hvor det grundet størrelsen sidestilles med en motorcykel. En motorcykel kan man få om bord for en billetpris helt ned til 249,- incl. fører.

- I forhold til Michael Lytjes situation har vi fuld forståelse for, at prisændringen er en kedelig oplevelse, men vi har desværre ikke mulighed for regulere vores prispolitik i forhold til enkelte personer, skriver Mikkel Hybel, Molslinjens marketingchef til nationen!, men hvad mener du?

Skal Michael bare være glad for de seks ture frem og tilbage han fik gratis - eller skal Molslinjen lave en særordning, så Michael kan få sin Ape 50 med gratis?

Ifølge Apeshop.dk kører der cirka 1200 eksemplarer af Ape 50 rund i Danmark. De bliver regnet som knallerter af forsikring og vejhjælp.



0 kommentarer
Vis kommentarer