Kommuner dømt: Skal købe computere til arbejdsløse

En 53-årig mand fik nej, da han ansøgte Norrköping Kommune om penge til en computer. Nu har den svenske kammerret underkendt kommunen, og manden kan se frem til en kommunal computer

Hvis en borger bliver forsørget af det offentlige, så har det offentlige også pligt til at sørge for at borgeren har en rimelig levestandard - og sådan en levestandard indbefatter f.ex. en computer.

Nogenlunde sådan kan man tolke de afgørelser den svenske kammer-domstol netop har truffet i to sager fra henholdsvis Landskrona og Norrköping.

Se også: Tvungen e-boks: Hehe, så let slipper du for den

Landskrona Kommune havde sagt nej til en 43-årig kvinde, der havde ansøgt om penge til en ny computer, så hun kunne betale regninger og holde kontakt med venner.

Og Norrköping havde kommunen sagt nej til en mand, der havde ansøgt om penge til en computer, så han kunne følge med i ledige stillinger og kommunikere med arbejdsformidlingen. I sin ansøgning havde manden endda gjort gældende, at han ikke havde noget fjernsyn.

En dommer var uenig
Begge computerløse borgere lever af offentlige ydelser og ifølge Dagensjuridik.se, valgte to af kammer-rettens tre medlemmer, at underkende kommunerne med henvisning til at, at kommunerne ikke har kunne bevise, at borgerne har været i stand til selv at købe computere for egne midler indenfor rimelig tid. De to borgere kan derfor se frem til at få penge så de hver især kan købe sig en computer.

En dommer mente dog ikke, at offentlig forsørgelse betyder at borgere skal have penge til computere - men hvad mener du?

Skal kommuner betale computere til folk på offentlig forsørgelse?

0 kommentarer
Vis kommentarer