Haglgevær i møgfisse: Nu lytter politiet til Nikita

Da Nikita Klæstrup blev truet på livet gik hun til politiet - der afviste hende. Nu indrømmer politidirektør Lene Frank fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi, at det var en fejl.

Nikita Klæstrup, som vandt titlen som årets kommunalvalgbabe på nationen!, blev afvist da hun gik til politiet om dødstrusler. Nu indrømmer politidirektøren, der var en fejl. Foto: Kenneth Lundgreen)
Nikita Klæstrup, som vandt titlen som årets kommunalvalgbabe på nationen!, blev afvist da hun gik til politiet om dødstrusler. Nu indrømmer politidirektøren, der var en fejl. Foto: Kenneth Lundgreen)

På nationen! har Nikita Klæstrup høstet mange kommentarer a la:

- Ku godt.

- Du skal bare være min kæreste. Fat det.

- What an ass :-o

Se også: Valgbaben Nikita: Der skal være grænser

Dem har hun fået for sin fine fornemmelse for at kombinere sin politik med sit udseende, men da den unge konservative politiker forleden satte et læserbrev om Christiania i Berlingske var kommentarerne af en helt anden kaliber:

- Må du dø langsomt og smertefuldt lorteluder.

- Når Danmark ligger i bål og brand, så fatter du hvad jeg mener, din fucking skøge. Dø af kræft.

Held og lykke med dem, der vil slå dig ihjel
- Jeg har egentlig ikke så meget at sige til dig din møgfisse, end at du nok får stukket et haglgevær i fissen for den artikel, så held og lykke med den vrede hob der har lyst at slå dig ihjel, mig selv inkluderet fordi du omtaler (mit red.)barndomshjem som en bunke lort, stod der f.ex. i de cirka 20 grimme beskeder, der dukkede op på valgbabens Facebook-side som reaktion på artiklen - men i første omgang var det lokale politi ligeglad.

I går skulle hun finde sig i trusler
Da Nikita Klæstrup i går kontaktede Vordingborg politifor at anmelde truslerne, blev hun nemlig afvist med beskeden om, at sådanne tilsvininger og trusler måtte man finde sig i, når man deltog i en offentlig debat.

Se også: Kommunalvalgs-babe: 'Færre forbud, mere hud'

Men nu siger politiet, at de alligevel går i gang med efterforskning, og politidirektør Lene Frank udtaler nu, at afvisningen af Nikita Klæstrup var en fejl:

- Vurderingen af, om de omhandlede indlæg har en sådan karakter, at de kan straffes efter straffeloven, er ganske vanskelig. Derfor skal vurderingen foretages af juristerne i anklagemyndigheden.

- Vi har i dag modtaget anmeldelsen med henblik på at foretage en vurdering af, om indlæggene udgør en overtrædelse af straffeloven.

Men hvad mener du? Og hvordan skal man straffe folk, der truer andre via Facebook?

Se andre Kenneth Lundgreen billeder her

0 kommentarer
Vis kommentarer