Pensionist skal i fængsel: Ville lave sin egen strøm

74-årige Mads Kjær bor i Vejlby Klit i Lemvig Kommune. Den 26. juni skal han otte dage i spjældet på grund af sin 11 år gamle vindmølle.

Mads Kjær og den 3,6 meter høje vindmølle, Lemvig kommune kræver støjtestet. Nu skal Mads i fængsel, fordi han ikke kan betale kommunens tvangsbøder.
Mads Kjær og den 3,6 meter høje vindmølle, Lemvig kommune kræver støjtestet. Nu skal Mads i fængsel, fordi han ikke kan betale kommunens tvangsbøder.

Længst ude i Vejlby Klit ved Lemvig bor Mads. Mads vil gerne leve så billigt som muligt – han har kun sin folkepension – og derfor installerede han en vindmølle tilbage i 2003, der kunne producere strøm til køleskab, læselampe og computer.

Den drejede også fint rundt i de første 10 år, men siden 2006 har kommunen været efter hans mølle, fordi de mener den larmer.





Efter at kommunen gik ind i sagen, er der de seneste år begået alvorlig hærværk på møllen, der det sidste år har ligget ned. Og det gør Mads sådan set også, for forleden modtog han et brev fra kriminalforsorgen om at han skal afsone 8 dages fængsel på grund af de bøder kommunen har udstedt hver måned siden 2013.





Kræver støjtest
- De mener at min mølle er ulovlig, fordi jeg ikke har fået den støjtestet, men de støjtestere, der har været herude har slet ikke kunne høre møllen, så de er gået igen, fortæller Mads.

En støjtest som den kommunen kræver koster 32.500 kr ifølge Mads, der synes, at der er noget pjat at Lemvig Kommune stiller den slags krav, for det gør andre kommuner ikke. Der kører 300 møller af tilsvarende type landet over, og ifølge forhandleren Pro-Cure står de bl.a. i kolonihaver, uden at genere naboer og uden at kommunen stiller krav:

- Men selv om møllen ligger ned for tiden, bliver kommunen ved med at sende bøder på 5.000 kroner om måneden, og nu skal jeg så i fængsel, fortæller Mads, der føler at han er udsat for en helt urimelig behandling fra kommunen, bare fordi han gerne vil lave sin egen CO2-fri strøm.

- Der står andre af de møller her rundt i landet, og de skal ikke støjtestet. Jeg synes kommunen skal trække deres krav tilbage og så komme med en undskyldning, siger Mads, hvis samlede gæld til kommunen på grund af møllen er nået op på 50.000 kroner.

Teknisk direktør i Lemvig Kommune, Claus Borg, bekræfter over for nationen!, at der er en sag om en vindmølle, og at de fastholder, at den selv om den er mindre end normale møller, skal leve op til de krav kommunen normalt stiller - herunder at der skal laves en støjtest.

- Og husk nu på, at det blæser herude i Vestjylland, og når de blæser så larmer møllerne altså, siger Claus Borg.

Torben Olsen fra firmaet Pro-Cure, der har solgt møllen til Mads og de godt 300 andre ejere, har ikke hørt om andre kommuner, der kræver støjtest. Torben har dog været med til at støjteste sammen med en kunde, der ville stille sin mølle op tæt på naboskel, men den støjtest gik i vasken to gange:

- Fuglene fløjtede så højt, at man ikke kunne måle møllen, siger Torben Olsen.

Men hvad siger du? Møllen er 3,5 meter høj, der er 70 meter til nærmeste nabo - synes du den skal støjtestes for 30.000 kr?

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere