Thor, Gina, Charlie, Cato, Niggi og Qwanta.
Det er navnene på nogle af de hunde, der på grund af hundeloven fra 2010, blev dømt til aflivning, fordi de havde bidt en anden hund.
'Bad idea': Obama kritiserer dansk hundelovKære minister, jeg forstår godt du er bange
Men i dag vedtog et bredt flertal i Folketinget, en ændring af hundeloven, der betyder hundeejere for fremtiden vil have krav på en hundesagkyndigs vurdering, FØR aflivning.
- Hunde skal selvsagt ikke bide og der skal være mulighed for klare sanktioner, hvis de sker. Men situationer hvor hunde aflives, fordi de fx i leg kommer til at bide en anden hund, må aldrig opstå igen.
- Samlet set har jeg forsøgt at lytte til de mange hundeejere, som har været utrygge for at deres kæledyr måske en dag blev skudt eller aflivet, fordi de var løbet væk eller kommet op at toppes med en anden hund. Den nye lov giver mere tryghed for hundeejere, siger Dan Jørgensen.
Hunde på dødsgangen kan ånde lettet op
- Yderligere har jeg i dag rettet henvendelse til Justitsministeriet og sørget for at samtlige sager stilles i bero, så de kan blive behandlet efter de nye regler, der træder i kraft 1. juli. Det samme gælder for hunde, hvor der allerede er faldet en afgørelse, men hvor hunden endnu ikke er aflivet, siger Dan Jørgensen, der dermed retter sig efter det massive flertal, der i august måned her på nationen! bad om en aflivningspause.
43,675 læsere stemte, og 89 procent mente, at det var en god ide at stille aflivningerne i bero.
Hvad mener du? Skal folketinget sende en undskyldning til de hundeejere, der har fået aflivet deres hund efter de gamle regler?