Til salg: Tykmavet sjatpisser på 57 år

Det er svært at få få job, når man er ung, men det er nærmest umuligt når man har passeret 50. Ex-direktør Martin Dam Hansen har skrevet 500 ansøgninger - forgæves

Martin Dam Hansen, 57 år, har søgt 500 stillinger - forgæves. Nu vil han gerne have fat i flere 'erfarne' mennesker, der heller ikke kan få job, så de sammen kan få sat arbejdsløshed for ældre på dagsordenen. (Foto: Privat)
Martin Dam Hansen, 57 år, har søgt 500 stillinger - forgæves. Nu vil han gerne have fat i flere 'erfarne' mennesker, der heller ikke kan få job, så de sammen kan få sat arbejdsløshed for ældre på dagsordenen. (Foto: Privat)

- Det bliver sort det hele. Man overmandes af følelsen af ikke at slå til, af ikke at være god nok.

- Man trækker sig socialt, og så bliver det sort i sort.

Sådan siger 57-årige Martin Dam Hansen i et interview om arbejdsløshed og selvmord i Ugebrevet A4. Martin har været på jobjagt i fire år, og har netop skrevet et blogindlæg om nye tal fra Center for Selvmordsforskning, der ifølge Martin viser en bekymrende udvikling i antal af selvmord i kriseårene 2008 - 2012. Og så har hans egen ven begået selvmord - kort efter at være blevet fyret.

Gruppen 50-59-årige skiller sig ud
- I befolkningen generelt er der en stigning på 10 % – men en gruppe skiller sig særligt ud, nemlig gruppen af mænd i alderen 50-59 år.

- Her ses en stigning på 39 %, og der er sikkert mange faktorer der spiller ind, men det at miste arbejdet netop for denne gruppe er meget vanskeligt.

Se også: Kontanthjælpsmodtagere i titusindvis går ned med stress

- Når det så kombineres med at gruppen har en meget stor langtidsledighed – 1 ud af 3 der bliver ledig falder ud af DP systemet (A-kassernes samvirkes analyse af de 34000 som faldt ud i 2013) – så bliver det meget 'sort i sort', skriver Martin på bloggen livet50plus.com, der på sigt skal udvikle sig til være et mødested for folk over 50, der gerne vil have noget at rive i.

Hvordan sælger man en tykmavet sjatpisser?
- Det er altså et kæmpe problem for sådan nogle gamle tykmavede slatpissere som mig, at sælge sig selv

- Og når man ser på at rigtig mange arbejdsløse lider af stress, samtidig med at rigtig mange mennesker i arbejde - f.ex. børnefamilier, hvor begge er i job - har stress, så tænker man om det hele ikke kunne indrettes på en mere helhedsorienteret måde. Mere humanistisk, siger Martin, der efter blogindlægget og A4-interviewet er blevet kimet ned - og blandt andet skal til møde i DJØF senere på måneden.

Se også: Slåskamp på Lolland: 34 ledige om ét job

Hvad tror du? Er der en en sammenhæng mellem selvmord og arbejdsløshed?

Henrik Rygaard Jensen, der i jobfisk.dk hjælper folk med at finde job, har for nationen! samlet disse 8 hurtige råd til jobsøgning for det grå guld:

• Du skal være mere aktiv end de fleste andre i din jobsøgning. I nogle tilfælde bliver du sorteret fra, så du skal have forholdsvis flere ansøgninger ude end dine yngre konkurrenter.

• Du skal bruge den personlige kontakt. Du kommer ikke uden om, at du skal kontakte virksomheden direkte i forbindelse med opslåede jobs. Du skal ringe til kontaktpersonen og i nogle tilfælde også bruge det personlige fremmøde.

Send et foto - i relevant tøj
• Du skal søge uopfordret. Konkurrencen er ofte stor, når det drejer sig om opslåede jobs. Du har derfor mulighed for at gøre en stor forskel for dig selv, ved at søge uopfordret. Det viser også både initiativ og lyst til at gå den ekstra mil for at få et job.

• Lad være med at skrive alder, som det første på CV’et. Der er jo ingen grund til at give en rekrutteringsansvarlig undskyldningen for at sortere dig fra som det første. Er der først interesse for din profil efter at have læst CV’et, så betyder alderen mindre end før.

• Et godt billeder på CV’et hvor du ser frisk ud, kan også være en fordel i forhold til det signal, man sender til den rekrutteringsansvarlige. Et billeder siger mere end 1000 ord. Derfor virker det godt med et billeder, der viser dig i relevant tøj for det job du søger. Lad være med at signalere fritid eller pensionisttilværelse. Hvis det er det, de tror du drømmer mere om end at få et job, så vælger de en anden.

Du kan godt have en ung chef
• Brug netværket. Hvor arbejder der andre, der har rundet de 60. De har måske færre fordomme end andre virksomheder.

• Drop dine egne fordomme. Fordomme går to veje. Nogle har svært ved at have en helt ung chef, der skal bestemme hvad man skal lave. Brug i stedet din erfaring til at hjælpe den unge chef. Husk på at du selv har været ung en gang. Ofte vil den unge chef være bange for at du er bedre end ham, og derfor vil han være bange for at ansætte dig. Så det gode råd er her at være ærlig: fortæl ham, hvor han har dig, hvad du kan og forventer og stil dig gerne til rådighed med din erfaring. Og når han en gang i mellem (i dine øjne) tager en dum beslutning, så tæl lige til ti inden du farer ind og fortæller ham det.

• Overvej at søge job sammen med andre.

Har du et trick, der kan bruges af jobsøgere over 50 år?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere