Precila om 'kridhvid' på TV: Hold nu op DR

Vi lever i en tid hvor man kan opnå lige det man vil, hvis man arbejder for det, skriver Precila, der synes DRs Den Store racedyst er helt misforstået

- Det er begreber som racedyst og overskrifter som 'det er fedt at være hvid', der skaber kløfter mellem lyse og mørke.

- Og det er mig en gåde at I, Danmarks Radio, vælger at tage dette emne op. Hvide skal jo ikke føle sig mere priviligeret og mørke skal ikke føle sig mindre priviligeret.

Sort eller hvid - alle kan opnå det de vil
- Vi lever i en tid, hvor man kan opnå lige det man vil, hvis man arbejder for det.

Sådan skriver Precila Birungi, Afrika-debattør, i et indlæg om DR programmerne Kridhvid i Kina og Den Store Racedyst, der blv sendt onsdag aften.

Thomas Skov og Emil Thorup har fået nok af Kina efter fem uger i landet. (Foto: DR/Mikkel Cantzler Christensen) Danske kendte - 3. sep. 2014 - kl. 16:22 Tv-værter scorede sprut på deres hvide fjæs

Jeg kan altså godt tage bussen
- Det her er ikke 1960, hvor jeg som sort kvinde ikke kan komme med et transport middel hvis bussen er fyldt op med hvide.

- Den liste DR i dag har bragt over 'de hvides' privilegier er bagateller, og hvis man bliver uretfærdigt behandlet har man muligheden for at køre en retsag.

Man behøver ikke måle sig ud fra race
- I bør fokusere på hvad der er blevet gjort af gode ting i dette århundred som var utænkelig dengang, fortsætter Precila, der anerkender, at der er en vis diskrimination og racisme, men mener, at det slet ikke er så udbredt, at man SKAL hylde sine muligheder ud fra hudfarve.

- Der vil altid være mennesker der kigger og behandler dig anderledes ud fra din hudfarve stereotyp m.m.

- Jeg må dog sige at de værste tilråb jeg har oplevet, er ikke kommet på baggrund af min hudfarve, de er kommet på baggrund  af mine demokratiske værdier.

- Og det fortæller måske mere om hvad der reelt er problemet i dette århundred,skriver Precila, men hvad mener du?

Er det godt eller skidt at DR sætter fokus på racer? 

0 kommentarer
Vis kommentarer