Mangler moneys: Reklame for avisbude set af 388.000

En reklame med to unge danske drenge har ramt forsiden af Liveleak - og fået i hundredtusindvis af visninger på Youtube 

Anton og Albert hitter på youtube og liveleak.
Anton og Albert hitter på youtube og liveleak.

'Tænk på der har siddet en marketings mand og tænkt. Det her er virkelig en god ide'

Sådan skriver Casper C. på Admin Jensen IIIs facebook-side i en af de 103 kommentarer, avisbudsannoncerne med Albert og Anton har fået her.

'Jeg elsker også at man har valgt super dårligt vejr som backdrop.'

'Hvorfor skal hvide menneske lege hip-hoppere?'

'Virkelig noget der sælger et udendørs job', fortsætter Hanna Ella S, og på liveleak er de 508 kommentarer, videoannoncerne har fået, heller ikke decideret positive.

'Grinagtig elendig dansk reklame' er titlen på liveleakforsiden, og Justin Hale-Some spørger:

'Hvorfor skal 'hvide' lande insistere på at adoptere den her form for degenereret hip-hop-kultur?' Og den danske liveleak-bruger, der kalder sig route81, skriver:

'Det her er den slags, der får mig til at overveje mit statsborgerskab.'

Du kan se videoen 'mor jeg mangler moneys (150.000 visninger) her og far jeg mangler money (208.000 visninger) her.

FK distribution, der står bag jobopslagene, vil ikke kommentere populariteten, men Anton skriver på Facebook, at det er da er den bedste reklame til dato, og Albert skriver:

'Hvad skal vi sige? De spurte os, vi sagde ja. Vi tjente penge.'

Hvad mener du? Får du lyst til at blive avisbud efter at have set annoncerne?

0 kommentarer
Vis kommentarer