Milde moses: 718 ansøgere til én stilling

Er der arbejde til dem, der vil? Det er der mange, der mener, men Brigitte der fik afslag samme med 716 andre, mener nej

- Milde moses! Hvor lang en periode har du tilbage?

Sådan skriver Twitter-bruger Vivi B i en af de kommentarer, afslaget fra Aarhus Kommunes musikskole til Brigitte Bringer har fået.

Der er ikke arbejde til alle
- Wow... Sindsygt! Var oppe imod 72 i sidste uge, men det er også det laveste antal jeg har set selv... Op af bakke. skriver Peter L, og Brigitte konkluderer selv:

- Nej der er IKKE arbejde nok til alle. Nej vi er IKKE dovne. Se lige her hvad jeg er oppe imod *suk*

 

 

Souschef: jeg læste 500 ansøgninger
Hos musikskolen fortæller souschef Niels Peter Henriksen, at han personligt læste 500 af ansøgningerne igennem - og at resten blev læst af lederen af musikskolen:

- Og så lavede vi en en første sortering med 80 - hvoraf vi valgte 40 ud, som alle fem medlemmer af ansættelsesudvalget skulle læse igennem.

- Og det tog da nogle søndage, og vi gik glip af noget af festugen, men vi fandt en dygtig medarbejder, som begynder d. 1. november, siger Niels Peter Henriksen.

Men hvad siger du? Er 718 ansøgninger til en stilling et bevis på, at der ikke er nok arbejde til alle?  Og hvad er din personlige 'rekord'?

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere