- Det er ikke en løgn, at jeg rent faktisk er Danmarks største Ronaldo-fan.
- Jeg har fulgt ham lige siden han kom til mit yndlingshold Real Madrid i 2009.
- Ikke for at overdrive, men så er han en af de vigtigste personer for mig her i livet.
Håret skal sættes som hans
- Da jeg selv har spillet fodbold i 10 år, er en mine største drømme, om at blive ligeså god som ham.
- Håret skal sættes som hans, tøjet skal være luksuriøst, alt skal være perfekt og desto mindre skal der passes på udseendet. På fodboldbanen hvor jeg spiller, giver jeg altid fuld gas.
- Dedikation, hårdt arbejde og vilje, er vejen frem til at opnå mål, hvilket jeg prøver på.
Nu skal jeg selv til Madrid
Sådan skriver Shanta fra Odense, der er så vild med Cristiano Ronaldo, at han sendt mere end ti mails til nationen! om portugiseren den seneste måned. Først var Shanta ked af at Ronaldo havde ondt i knæet og derfor ikke kunne komme med til Danmark i næste uge. Så var han glad for at Ronaldo så ud til blive klar. Og nu han splittet fordi han fik en plads på Real Madrids fodboldskole i efterårsferien - og går dermed glip af kampen med sit idol.
- Som sagt, skal jeg på fodboldskole i Real Madrid når han kommer, men jeg kommer til at møde ham i Madrid privat, skriver Shanta, der også mødte Ronaldo sidste år. En oplevelse han gerne vil dele med hele nationen!:
- Det var d. 9. december. Mine forældre og jeg havde gjort os klar til at køre til Hotel Marriott, som lå i København. Det var en stor dag. Ville jeg nogensinde møde mit idol på hotellet?
- Vi ankom på hotellet lidt i 12, hvor vi fik vores værelse. Det var et fantastisk hotel. Renoveret og gjort klar til nøjagtig denne dag. Det kunne ikke blive bedre.
- Real Madrid-spillerne ville ankomme snart og jeg havde papir og kuglepen fremme til autografer. Stemningen var helt ubeskrivelig.
Han kom hen til mig - og kun mig
- Andre Real Madrid-fans stod også og ventede. Godt og vel 200 mennesker befandt sig i lobbyen. Stemningen blev vildere og vildere. Jeg kunne høre folk råbe og skrige, og med ét så jeg Ronaldo komme ind af døren.
- Alle kaldte på ham. Han var på vej hen mod trappen, og pludselig råbte jeg: 'Cristiano, Cristiano!'
- Han så på mig fra top til tå. Han kom hen til mig, og jeg bad om hans autograf. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre og sige. Jeg rystede og rystede. Jeg besluttede mig for at fortælle ham, hvor meget han betød for mig.
- Han endte med at sige: 'Thank you, my friend. It means a lot!'. Jeg var helt oppe og køre. Jeg kunne tydelig mærke og se, at de andre fans var misundelige, og det kunne jeg sagtens forstå, da han KUN kom hen til mig.
- Ofte tænker jeg inde i mig selv, at han rent faktisk kunne se, hvor stor en passion jeg havde for ham. Dette var en helt ubeskrivelig oplevelse.
Glemmer aldrig at jeg krammede ham
- Dagen efter, skulle vi interviewes og se kampen live. Vi havde pænt tøj på, og skulle gøre os klar til interviewet. Interviewet foregik i lobbyen, hvor mange andre fans undrede sig over, hvorfor det lige var os, der skulle interviewes.
- Under interviewet, fik Luna stillet mange spørgsmål til mine forældre, om hvordan Real Madrid og Ronaldo præger min hverdag. Da jeg blev interviewet, tog jeg den med ro.
- Da Real Madrid-spillerne skulle afsted til Parken, fik jeg lige hilst på Ronaldo og et par andre spillere. Han kom nemlig hen til mig ENDNU en gang, uden jeg kaldte på ham. Følelsen af at kramme ham, glemmer jeg aldrig. Det var ubeskriveligt.
- Det var snart tid til kick-off. Turen gik til Parken. Jeg havde taget min elegante Real Madrid-trøje på, og var klar. Vi skulle sidde hos de medrejsende Real Madrid-fans, og stemningen blandt tilskuerne var helt fabelagtigt.
- Fra vores pladser, kunne vi se Luna stå og snakke med udenlandske sportsjournalister. Mon ikke, at hun havde fortalt lidt om os.
Wow - Facebook var gået amok
- Der var gået 30 minutter, og Luka Modric havde scoret til 1-0 til os. Vi jublede og var glade. Man skulle tro, at FCK ville komme tilbage, men det gjorde ikke. 13 minutter efter, scorede Ronaldo til 2-0, og det endte med at blive kampens resultat. Ronaldo jublede ned mod Real Madrids-fans. Alle Madridistas råbte: 'Cristiano, Cristiano, Cristiano!'. Det var helt forrygende.
- Da kampen var færdig, var det tid til at sige farvel til to uforglemmelige dage. Turen gik hjemad. I bilen på vej hjem, så jeg, at alle havde skrevet til mig over mobilen, og at de havde set interviewet. På Facebook, havde jeg fået over 100 notifikationer. Det var helt vildt.
- Interviewet var publiceret på Ekstrabladet og Onside. Jes Dorph sagde under indslaget: 'Og nu skal vi til Danmarks største Ronaldo fan. Det er Shanta, som ikke bare er en ganske normal fan. Vores reporter Luna Christofi, fangede ham og familien på Hotel Marriott.'
- Min mor begyndte at få tårer. Men af glæde og stolthed. Det var helt specielt. Mine forældre sagde til mig, at det nok skulle blive min tur til at skrive autografer til fans om et par år.
- Selvom der er gået 9 måneder, kan jeg ikke lade vær med at tænke tilbage til de to fantastiske dage.
- I dag, er jeg blevet utrolig kendt på nettet.
- På sociale medier som Twitter, Instagram og Facebook, får jeg mange følgere og anmodninger fra folk over hele verden.
- På Twitter, hvor jeg næsten har 11.000 følgere, har jeg dog modtaget mange negative beskeder, men dem ignorer jeg altid, da det er et tegn på misundelse. Hverdag, får jeg beskeder hvor der står: 'You’re so lucky, that you have met Cristiano Ronaldo. God bless you.'
- 'Viva Ronaldo', som samarbejder med Ronaldo, har lanceret deres egen hjemmeside, hvor de seneste Ronaldo-nyheder kommer ind. Jeg blev kontaktet af 'Viva Ronaldo' i sidste måned, hvor de ville skrive en artikel om mig og mine oplevelser tilbage i december 2013.
- For at være helt ærlig, nyder jeg al den opmærksomhed jeg får. Jeg har altid drømt om at blive verdenskendt og jeg håber sandelig, at jeg altid vil være det.
Man skal drømme om noget
- Derhjemme, snakker jeg med mine forældre altid om, at hvis man drømmer om noget, skal man ikke bare drømme.
- Man kan altid have det sjovt, men det er ikke altid, man får chancen for at opnå det, man vil. Så hvis man drømmer om noget, skal man stramme sig selv op og forbedre det, man ønsker.
- Hvis man ikke drømmer om noget, kan man være ligeglad, og ikke gå for meget op i de ting, man interesserer sig for. Da jeg bliver motiveret af min familie, kæmper jeg altid for at opnå noget. Det er lige fra skole til fodbold, slutter Shanta.
Har du et idol? Og er det godt at have et idol?