Molekylær-ekspert tror ikke på popcorn som superfood

Professor Vinson fra Scranton Universitet i Pennsylvanias er dømt for uredelig forskning, og er derfor ikke til at stole på, når han siger, at popcorn er sundere end grøntsager

Morten Elsøe fra Foodmatters.dk advarer om at man propper sig med pocorn, men siger at en håndfuld i ny og ny næppe udgør en sundhedsrisiko. (foto: privat)
Morten Elsøe fra Foodmatters.dk advarer om at man propper sig med pocorn, men siger at en håndfuld i ny og ny næppe udgør en sundhedsrisiko. (foto: privat)

- I morgen finder de ud af, at det var en svipser, og at der var noget andet i popcorn der ikke er så godt :-)

Sådan skrev nationens! Henrik L i en af de cirka 2000 Facebook- og nationen!-kommentarer artiklen om professor Joe Vinsons popcorn-anprisning fik i begyndelsen af oktober, da hans to år gamle resultater om at 'popcorn er bedre end grøntsager', havde fået først svenske læsere på Svenske Dagbladet gå delings-amok.

Se også: Ny superfood: Popcorn bedre end grøntsager

Mange netdebattører var jublende glade for professorens melding om, at glade for at 'Popcorn udelukkende består af ubehandlet fuldkorn, og (at) en portion kan give dig 70 procent af det anbefalede daglige indtag', men de fleste var kritiske og påpegede at, popcorn jo normalt bliver indtaget med masser af salt, og derfor nok ikke er så sunde.

Sex uden orgasme - og så er det usundt
- Popcorn uden salt er som sex uden orgasme.. Og putter du salt på, så er det pissehamrende usundt, skriver Erik H. og Morten Elsøe - bachelor i Molekylær Medicin, kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi og manden bag Foodmatters.dk, er endnu mere kritisk og fremfører over for nationen!, at professoren ikke er til at stole på.

- Joe Vinson fra Scranton University, der tidligere har været involveret i noget uredelig forskning, hvor han blev betalt af et firma for at konstruere falske positive forskningsresultater.

- Studiet der ligger til grund for artiklerne, er ikke til at finde, hvilket indikerer at den blev trukket tilbage.

Fabrikkerne vil have folk til købe forarbejdede varer
- I mine øjne handler det her om at  promovere den amerikanske fødevarelobbys konstante arbejde for at forvirre befolkningen og få dem til at tro mindre på grøntsager og mere på forarbejdede fødevarer, siger Morten Elsøe til nationen!, og peger på at popcorn-undersøgelsen oprindeligt blot konkluderede, at amerikanerne fik de fleste af deres antioxidanter fra morgenmadsprodukter og snacks, fordi de spiser uhyrligt meget af de to kategorier.

- Og derefter konstaterede Joe Vinson så at tørre snacks havde et højere indhold af antioxidanter, end friske grøntsager, hvilket ikke er underligt, grundet forskellen i vandindhold, siger Morten Elsøe.

Men hvad så - er poppede majs så usunde?

- De kan indeholde ret store mængder transfedt og de spises ofte i en situation hvor man ikke er sulten, og serveres i biografen i så store portioner fordi man ved, at man ukritisk propper sig når først man sidder foran lærredet i biffen.

- Det er altså, grundet måden de spises på, nærliggende at antage at de kan være medvirkende årsag til overvægt. En håndfuld i ny og næ gør næppe nogen forskel, men det er ikke sådan man spiser popcorn, siger Morten Elsøe.

Professoren trækker i øvrigt også selv i land, og siger nu til DR om popcorns sundhedsværdi, at der er mineraler og vitaminer i frugt og grøntsager, og han derfor ikke vil sige, at popcorn er sundere.

 

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere