- Kære Velfærdsland Danmark.
- Jeg hedder Birgitte og er 61 år..Jeg har været kontanthjælpsmodtager i 25 år.
- Nu er jeg meget frustreret, stresset og er meget ked af det.
- Snart vil jeg blive smidt ud af mit hjem (i ultimo september), fordi jeg ikke fik kontanthjælp i denne måned. Som skyldes en ekstraregning - eller 'om-beregninger' som de kalder det - til vand, el og varme.
- Jeg er nemlig ramt af kontanthjælpsloftet. Og derfor vil kommunen ikke hjælpe mig med min husleje restance på 7000kr.
- Dermed kan jeg ikke betale husleje samt penge til at leve for i denne september måned.
Sådan indleder Birgitte R fra Østerbro i København et desperat brev, hun håber kan ruske op i det ansvarlige politikere på Københavns Radhus. Birgitte forstår nemlig ikke, at kommunen - som administrerer hendes økonomi - bare kan lade være med at betale hendes faste udgifter. Og hun har søgt om ekstra-hjælp og bedt om afdragsordninger - forgæves.
nationen! har derfor bedt København kommune svare på hendes brev - og det svar kan du læse nedenfor, Birgittes brev fortsætter således:
Har søgt førtidspension i 14 år
- Da min 18 årige flyttede fra hjemmet mistede jeg 2500kr fra boligsikring.
- Jeg har søgt førtidspension de sidste 14 år. For jeg fik konstateret psoriasis gigt i mine lede i mine arme og hænder.
- Men jeg har fået afslag hver gang.
- Det tredje afslag fik jeg i år, selv om min psoriasis gigt er meget smertefuld.
- Jeg kan ikke løfte et kosteskaft og nogle gange er det umuligt at komme ned af trapperne.
- Min højre arm er også overbelastet, så jeg har en hjemmehjælp der gør rent for mig. Jeg kan slet ikke løfte tunge ting mere.
Har arbejdet med rengøring, i køkken og skåret blomster
- Min psyke er desuden meget svag og sårbar pga jeg har oplevet for mange traumatiske oplivelser igennem mit liv.
- Derfor har jeg en meget dårlig hukommelse.
- Igennem årene har jeg gået til psykolog og jeg har gået til mange jobtrænings-kurser og også højskole-forløb.
- Jeg har arbejdet som rengørings-assistent, køkken medhjælper og blomster-tilskæring.
- Jeg har så mange kompetenser, men har aldrig været ansat nogen steder.
Socialsystemet virker ikke når man får problemer
- Jeg kom til Danmark for 24-25 år siden for at udstille i Grønlands Huset. Og siden da har jeg faktisk udstillet med min billedkunst adskillige forskellige steder.
- Jeg har gjort alt, og nu viser det sig så at socialsystemet ikke nytter, når man kommer i problemer.
- Hjælp, for hvis jeg mister min lejlighed, så bliver jeg nødt til at bo på gaden. Det er forresten også det kommunen siger, at jeg skal gøre, skriver Birgitte, der dog nok ikke skal regne med at kommunen hjælper hende ud af huslejekniben:
Borgernes forventninger er svære at indfri
- Vi tilstræber, at hjælpe vores borgere indenfor de lovgivningsmæssige rammer, vi har. Vores opgave er samtidig at møde vores borgere velvilligt og med respekt.
- Vi kan desværre ikke altid indfri borgernes forventninger, men vi bestræber os på at yde den råd og vejledning, der er behov for således, at borgerne altid får den bedst mulige hjælp ud fra deres situation, siger Jesper S. Christensen fra Københavns Kommune, men hvad siger du?