334.449 nye stemmer på Sverigedemokraterna: Lad os forhandle med dem

Nye toner i Sverige efter at det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna gik 334.449 stemmer frem. 324 politikere fra det store konservative parti Moderaterna, mener at tiden kan være inde til et samarbejde

Får Sverige en borgerlig regering med et indvandrerkritisk støtteparti? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Får Sverige en borgerlig regering med et indvandrerkritisk støtteparti? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Tavshed og udelukkelse har vist sig ikke at virke og det vil heller ikke virke i fremtiden.

- Lad dem (Sverigedemokraterna) bevise om de er ægte eller om de bluffer.

Vi vil bekæmpe socialismen
- Vi moderater ser gerne at partiet fører en moderat (konservativ red) politik i Riksdagen og kæmpe mod socialismen.

- Og hvis det kun er muligt med støtte fra Sverigedemokraterna, så er det værd at forhandle med (partileder) Åkesson.

Sådan lyder det fra nogle af 324 nyvalgte politikere fra det konservative svenske parti Moderaterna, der har svaret 'ja' på spørgsmålet fra avisen Expressen, der i går sendte i alt 4299 mails afsted til partiets politikere.
Ialt nåede 609 personer at svare på spørgsmålet: 'Synes du at M skal tage magten ved hjælp af forhandlinger med SD, hvis det bliver nødvendigt?' inden avisens deadline. 324 svarede ja, 285 svarede nej.

Hvis Moderaterna indleder forhandlinger med Sverigdemokraterna på regerings-plan - det sker flere steder på kommunalt-plan - vil det være historisk. Og ser man på den debat, spørgeskema-resultatet har skabt, så er der mange svenskere, der er rystede:

Er deres magtbegær større end deres skam?
- Hvor er vores land på vej hen? SD er parti bygget på nazisme og racisme, og selv om de tager jakkesæt på, så kan de ikke skjule det særlig godt.

- Det er dette parti mange moderater nu vil samarbejde med. Har de ingen skam i kroppen, eller er deres magtbegær så stor?

- Usselt, at man nu vil slå ind på en politik vej, hvor man med åbne øjne behandler mennesker forskelligt, skriver Anders M på den konkurrerende avis Aftonbladets Facebook-profil i en kommentar, der har fået 208 likes, og Eric W er enig:

- Hvordan kan  man overhovedet overveje at samarbejde med dette fascistparti som har rødder i nazismen?

- Jeg er målløs, skriver Eric W.

Sverigedemokraterna fik 1.135.627 stemmer ved valget - en fremgang på 334.449.

1 af 2 
2 af 2 Får Sverige en borgerlig regering med et indvandrerkritisk støtteparti? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
91 kommentarer
Vis kommentarer