- Regeringen fremlagde fornylig sit forslag til finanslov for 2019. I forslaget afsættes der knap 16,6 mia. kr. til udviklingsbistand.

- Stort beløb for de mange skatteydere, som er med til at betale det - altså de af dem, som ikke har stuvet deres værdier af vejen i skattely.

Danmark er et af de rigeste lande i verden
- Det svarer til 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI), der i 2019 forventes at andrage ca. 2.300 mia. kr.  Dette tal gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt ved indkomst pr. indbygger.

Sådan indleder Troels Mikkelsen, der har arbejdet med nødhjælps- og udviklingsarbejde siden han blev færdig ved Kbh. Universitet i 1976, et indlæg om dansk bistandspolitik og det finanslovforslag regeringen netop har præsenteret, som - hvis det bliver vedtaget - vil sende 16,6 milliarder ud i verden. Troels bor for tiden i Mali, hvor han har både den generelle fattigdom og hele migrationsproblematikken i Vestafrika tæt inde på livet, og selv om han synes Danmark gør en indsats, så ville han gerne se mere handling, flere penge. Hans indlæg - som han selv gav overskriften 'DANMARK BLANDT VERDENS RIGESTE LANDE – PINLIGT AT VI IKKE GIVER MERE TIL AFRIKA' - fortsætter nemlig således:

Stolt minister: Danmark giver mere end nogensinde 
- I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget udtalte udviklingsminister Ulla Tørnæs, at humanitær bistand til verdens brændpunkter, som er en del af de 16,6 mia. kr., i 2019 vil andrage 2,6 mia. kr., hvilket er det største bidrag nogensinde.

- Årsagen er, at regeringens stramme udlændingepolitik har ført til færre asylansøgere i Danmark. Altså bliver der mere råd til hjælp i flygtningenes nærområder.

- Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, har udtrykt betydelig skepsis over regeringens gavmildhed.

- Han har påpeget, at beløbet til humanitær bistand langt fra stiger med det beløb, som er sparet på flygtningeudgifter i Danmark. Samt at de massive flygtningekriser i verden burde føre til en endnu større indsats i nærområderne.

- Udover at erklære mig enig i generalsekretærens kritik vil jeg sætte fokus på et andet problem, nemlig strømmen af migranter, der kommer til Europa fra Afrika.

Men vi er meget rige - og de er meget fattige
- De fleste er økonomiske migranter, der hverken kan eller skal nyde samme beskyttelse som personer, der flygter fra væbnet konflikt. Alligevel kan vi ikke ignorere problemet.

- Europa, især Vesteuropa, er ud fra alle standarder den mest velstående region i verden.

- Lige syd for os har vi Afrika, og den del af kontinentet, der ligger syd for Sahara, er den mest tilbagestående del af verden med kronisk fattigdom og massearbejdsløshed.

- Uanset om vi kan lide det eller ej, vil der i mange år frem være et pres fra især unge mænd, der drømmer om en bedre tilværelse i Europa, hvorfra de - hvis de finder et job - kan sende penge hjem til familien.

- Lad mig gøre min holdning klar. Afrikas problemer løses ikke ved at Europa åbner sine porte for millioner af migranter. Afrika er i sidste række ansvarlig for at løse sine egne problemer.

- Men når det er sagt, skal det understreges, at disse problemer umuligt kan løses uden massiv bistand fra vores privilegerede del af verden. Afrikas befolkning passerede for et par år siden en milliard. Dette tal vil i 2050 mindst være fordoblet.

Skal krige og epidemier løse problemet?
- 'Jamen', vil nogen sige - 'er det vores problem, at de formerer sig som kaniner? Skal vi ikke bare lade dem sejle deres egen sø, og så vil nogle krige og epidemier løse problemet?'

- Fint! Det lyder som en idé, der kunne være dyrket i Dansk Folkepartis kolonihave. Det får mig til at tænke på historien om to mænd, der sidder i en båd, og hvor den ene siger til den anden, 'Din del af båden synker!'

- Hvis Afrika som følge af klimaforandringer og fattigdom går ned med flaget om nogle årtier, vil det ikke gå sporløst hen over Europa.

- Vi er i samme båd, så uanset hvor megen grænsekontrol, pigtrådshegn og lign. der indføres for at beskytte Fort Europa, så bliver konsekvenserne for vores kontinent, inkl. Danmark, voldsomme.

Tænk længere frem end næste valg
- Denne problematik aktualiseres i en artikel i Politiken den 12. september, hvori statsminister Lars Løkke Rasmussen reflekterede over klimaforandringerne og den fantastiske sommer 2018, som ikke desto mindre havde givet store problemer for danske landmænd.

- Derudover udtalte han om klimaforandringerne, 'Men i andre lande kan det føre til store sult-katastrofer. Vi risikerer at se millioner af klimaflygtninge'.

- Det ville være skønt, hvis vi havde politikere, der tænker længere frem end til næste valg.

- Det ved jeg, at vi har, men de er vists fåtallige. Er vores statsminister en af dem?

- Det kan han bekræfte ved at sætte handling bag ordene.

- Altså at øge bistanden til Afrika, hvilket i øvrigt fremgår af bemærkningerne til finanslovsforslaget. 

- Men vel at mærke forøge den i et omfang, så det virkelig gør en forskel i de lande, hvor klimaforandringer fører til migration til Europa.

- I 2001, lige før den daværende VK-regering tiltrådte, lå Danmark i eliten mht. international solidaritet.

Danmark bør være et godt eksempel
- Ulandsbistanden beløb sig til ca. 1 % af BNI. Siden da er den blevet reduceret til det nuværende niveau på 0,7 af BNI, som gør at Danmark lige akkurat opfylder FN's mål, men heller ikke mere. Og Venstre har ledet regeringen i 13 af de 17 år siden 2001.

- Hvis der skal være nogen mening i regeringens udmelding om mere hjælp til Afrika, bør den vise et godt eksempel over for en række andre lande, der ikke er i nærheden af at opfylde FN's mål - lande i vores udviklede del af verden med betydeligt større økonomisk styrke end Danmark.

- Kort sagt, arbejde i retning af igen at forøge ulandsbistanden, fra Danmark såvel som globalt.

- Gør regeringen ikke det, virker dens udmelding i finanslovsforslaget mildest talt hyklerisk, skriver Troels, men hvad tænker du?