Bange for at blive snydt: Syddanmark raser mod Kattegatbro til milliarder

Hvis staten bruger milliarder på en bro fra Sjælland til Jylland, så må Syddanmark vente i mange år på at blive udviklet.

Hvor skal den næste store danske bro bygges? Arkivfoto
Hvor skal den næste store danske bro bygges? Arkivfoto

- Det vil betyde en mindre grad af udvikling uden for området omkring Aarhus og København.

- Derfor skal vi blandt andet fortælle, at vores region er porten mod Europa med rigtig meget industri og eksport, som hele landet lever af.

Se også: Minister: Kattegatbro for både tog og biler undersøges nu

Syddanmark skal vente i mange år
Sådan siger formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose, til JydskeVestkysten.dk om de 60 millioner kroner, staten vil bruge på at undersøge økonomien i en Kattegatbro, der skal forbinde Sjælland med Jylland via Samsø.

- Der er en meget stor fare for, at vores meget vigtige behov først vil blive prioriteret om mange år, fortsætter formanden, der sammen med 22 borgmestre i Syddanmark nu vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal formulere et fælles standpunkt.

Se også: Udsigt til ny bro til 10 mia: Rikke er tænderskærende rasende

Prisen på en forbindelse over Kattegat kommer efter alt at dømme til at ligge på den dyre side af 60 milliarder, og i de kommentarer, der er skrevet på avisens Facebook- profil så er det ikke broer, der er brug for:

Brug nu pengene på børnene og de syge og de ældre
- Det ville være dejligt, hvis politikerne snart ville prioritere børn og unge, ældre, syge, handicappede mennesker og hjemløse borgere i stedet for dyre prestigeprojekter, som ovenikøbet altid ender med at overskride de i forvejen vanvittige budgetter, skriver Sally J, der har fået 11 likes, og Malene V er enig:

- Nej, bedre at pengene bliver brugt de rigtigt steder.

- Som ældre området, børnehaver, vuggestuer og skoler, skriver Malene, mens Tove D mener, at den bro, der er mest brug for i Danmark skal forbinde Als/Syddanmark med Fyn:

Vi skal have en bro fra Als til Fyn
- Nej, vi skal ha en bro fra Als til Fyn.

- Det kan aflaste motorvejen, hvor der er sket mange grimme ulykker/stenkast.

- Men først og fremmest skal der tænkes på ældre-unge-børn-skoler-OSV. Men det er jo heller ikke samme pulje, skriver Tove, men hvad synes du?

Er der brug for flere broer i Danmark - eller flere penge til børn, ældre, sundhed?

111 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere