Bankdamen ville tage billeder: Så hævede 81-årig sine 93.000 og skred

Bankdamen ville tage et foto af hans kørekort og sygesikringskort, men det ville Jørgen H ikke gå med til. Så nu har han 93.000 kr gemt derhjemme, og ved ikke, hvad han skal gøre

- Jeg har altid været meget imod datamater og den slags.

- Og jeg har heller ikke nogen mobiltelefon eller NemID.

Pludselig ville bankdamen tage billeder til systemet
Sådan lyder det i dag fra nationens! Jørgen H, der er blevet så sur på sin bank, at han forleden hævede alle sine penge - 93 tusindkronesedler - og tog dem med hjem.

Han var i banken for at ordne lidt betalinger, da bankdamen fortalte om de nye regler og kundebetingelser, der betyder at danske pengeinstitutter skal have bedre styr på kunderne. Og det indebærer bl.a. at bankerne skal foto-dokumentation af f.ex. kørekort og sygesikring.

Men...man har jo hørt om hackere
- Så bliver jeg bedt om at aflevere disse personlige papirer, så de kan indskanne dem i deres EDB-system, men det nægtede jeg selvfølgellig. Man har jo hørt så meget om hackere.

- Det udvikler sig så til at jeg beder om at få mine penge, så de kan lukke min konto, og nu har jeg dem så herhjemme, fortæller Jørgen, der ikke er den eneste dansker, der synes bankernes nye regler er grænseoverskridende.

Kan klare sig i et godt stykke tid for 93.000
Jørgen er lige nu en smule usikker på, hvad der skal ske med hans folkepension, nu hvor han ikke har en bankkonto. Men han forsikrer, at han kan betale husleje (ja, nationen! ved hvor han bor) og mad i et godt stykke tid for sine penge.

Hvis du har et bud på, hvordan man kan klare sig uden bankkonto, når man f.ex. modtager folkepension, så skriv det gerne i en kommentar. Jørgen læser som sagt ikke nyheder på datamater, men har lovet at ringe ind om en uge, og kan redaktionen læse de gode råd højt.

For to uger siden kunne vi fortælle, hvordan de nye regler gjorde en meget rig ældre dansker hidsig. Dengang satte vi gang i en afstemning, du kan se den nedenfor, og foreløbig har 26.544 svaret.

Se også: Nordeas nye krav gør rig 90-årig hidsig: Truer med at hæve 18 mio

Lyder det fornuftigt, at banken skal have billeder af kundernes legitimation liggende i systemet?

425 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere